Overvægt er et samfundsproblem, siger syv ud af ti danskere

 

Det kan være svært at modstå det lette, søde quick-fix når man mangler energi og overskud

Overvægt anses som et problem for det danske samfund. Det siger et flertal af adspurgte danskere i en rapport som bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen er forfattere til. Rapporten belyser danskernes viden og holdninger om overvægt.

Faktisk siger 72% ud af ca. 5000 personer over 18 år at overvægt er et problem for samfundet. Dykker man længere ned i rapporten ser man at 81% af de adspurgte mener, at vi lever i et samfund, der gør det nemt at være inaktivt samt spise mere end hvad godt er. Så langt er de fleste enige om problemstillingen.

Men har overvægtige et personligt ansvar? Det mener tre ud af fire adspurgte i undersøgelsen, men det er den Danske Sundhedsstyrelse ikke enige i.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, så viser erfaringer, at stigmatisering af overvægt kan blive begrænset, hvis flere får en bedre forståelse for, hvordan overvægt og svær overvægt opstår. Stigmatisering skal der gøres noget ved, for dette kan have alvorlige psykosociale og fysiske konsekvenser for den enkelte, fortæller styrelsen.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, siger bl.a. følgende om undersøgelsen: “Det er vigtigt at slå fast, at udvikling af overvægt ikke kun er den enkeltes ansvar, men også er bestemt af både samfundsmæssige forhold og den enkeltes levekår… Hertil kommer den tilbøjelighed til at tage på, som er generisk bestemt… Det er derfor også et samfundsansvar at være med til at forebygge overvægt i befolkningen og at arbejde på at reducere stigmatiseringen af dem, der lever med overvægt og svær overvægt”. [1]

 

Hvor mange er overvægtige og hvad er de helbredsmæssige konsekvenser?

Ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal fra 2018 så er 51% af den voksne befolkning er overvægtige. Således er 34 procent moderat overvægtige, mens 17 procent er svært overvægtige. Det er normalt at man anvender BMI (Body Mass Index) som et praktisk mål for at vurdere graden af overvægt hos voksne. Man anvender også ofte taljemål som et supplement til BMI. Overvægt er ikke overraskende sundhedsskadeligt og de helbredsmæssige konsekvenser stiger med graden af overvægt [2]. Især svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdomme, fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for cancer, søvnapnø, ledsmerter i de mest belastede led, psykiske problemer samt fertilitetsproblemer.

 

Hvad kan vi gøre for at få mere sundhed og forebyggelse?

Sundhedogforebyggelse erklærer sig enig med Sundhedsstyrelsen i at stigmatisering skal undgås hvis vi skal komme overvægt til livs men dette løser ikke hele problemet.  Vi har alle naturligvis et kæmpe medansvar for at tage hånd om vores eget liv og sundhed – det er ikke nødvendigvis noget som staten skal løse for en. Sund kost og motion er for de fleste de vigtigste elementer til at opnå en sund vægt.

Her vil jeg anbefale min side: Hvad er en sund diæt?

 

Stabilt blodsukker kan hjælpe

Lavt blodsukker er noget vi alle oplever fra tid til anden. Den lette, hurtige løsning er en sød snack som straks får blodsukkeret op. Effekten er dog ganske kortvarigt da ens blodsukker kort efter vil komme hurtigt ned igen, og måske endnu lavere end før man spiste sin snack. Så kan man spise sig endnu en snack også kommer op igen. Op og ned og op. Ustabilt blodsukker kan være svært at bryde, især hvis man allerede er afhængig af det hurtige fix. Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret.

Jeg har tidligere skrevet to artikler om dette emne som jeg kan henvise til her:

Så let undgår du ustabilt blodsukker

Vigtig viden om dit blodsukker

 

Hvad mener du? Er overvægt vores eget ansvar? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

Kunne du lide denne artikel? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

 

Referencer

[1] https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Danskernes-viden-om-og-holdninger-til-overvaegt-og-sundhed

[2] https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/92e34f6d5d94489f803c677fe757c3c2.ashx#:~:text=%E2%88%92%2051%20procent%20af%20den%20voksne,17%20procent%20er%20sv%C3%A6rt%20overv%C3%A6gtige.

 

 

 

Vigtig viden om dit blodsukker

Hvad er blodsukker og hvorfor er et svigende blodsukker skidt?
Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Når man taler om sukker i blodet så taler man om sukkerarten glukose, som ikke må forveksles med det sukker (sukrose) man hælder i kaffen.

Normalt er det lægen, der måler ens blodsukker, dog er der flere og flere der vælger selv at holde øje med deres sukkerniveau. Med et lille apparat kan man meget præcist holde øje med om ens blodsukker er som det skal være. For at få et troværdigt billede af blodsukkeret, er det vigtigt at lave flere målinger i løbet af dagen. For at tage et jordnært eksempel: En enkelt måling om formiddagen, der viser normale værdier, vil ikke afspejle, hvis du går sukkerkold om eftermiddagen. Målingerne kan desværre heller ikke af afklare, om vores cellers evne til at optage sukker fra blodet er optimal. Hvis sukkerstofferne ikke transporteres ind i cellerne, kan man faktisk se de samme symptomer ved for højt og for lavt blodsukker, fordi celler ikke får noget energi.

Det kan være særdeles godt for din sundhed at kende til betydningen af et stabilt og sundt blodsukkerniveau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når blodsukkeret farer op og ned eller er konstant for højt
Kulhydrater har den største effekt på vores blodsukker og i denne forbindelse er det glykæmiske index (GI) en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Helt generelt siger man, at det glykæmiske index stiger jo mere raffineret maden er. Derfor giver det god mening, at man oplever et ”kick” når man spiser en snickers eller en marsbar. Indtagelse af for mange kulhydrater, især dem med højt GI, kan få blodsukkeret til at stige i vejret som en rakat. Kulhydrater med højt GI findes i slik, lys chokolade, kage, sodavand, hvidt brød, chips, pizza, pommes frites og andet fast food. Når blodsukkeret stiger voldsomt, så begynder kroppen insulinproduktion at arbejde på fuld tryk – dette står vores pancreas (bugspytkirtel) for. Insulins vigtigste formål er at få blodsukkeret transporteret fra blodet og ind i cellerne, så de kan få noget energi. Dog vil det høje niveau af insulin bevirke at blodsukkeret falder meget hurtigt igen. Når dette sker vil man føle sig afkræftet og energiløs igen, hvorfor man igen indtager nye stimulanser. Det er derfor man kan føle sig på toppen efter at have spist slik og kort tid efter ramme bunden igen. Det er alt sammen biokemi i kroppen.

Insulinresistens
Hvis man udsætter kroppen for disse svingninger igennem flere år, så udsætter man sin krop og bugspytkirtel for en meget stor belastning, og dette kan medfører at insulinen bliver mindre effektivt. Der opstår med andre ord insulinresistens og glukoseintolerance. Det er en tilstand, hvor cellernes evne til at lukke glukose ind i cellerne nedsættes. Så selvom man har spist og burde være mæt i timevis, er der en mangelfuld energiomsætning, som efterfølges af sult og andre symptomer. Dette kan gå ud over humøret, vægten, kredsløbet og meget andet.

 

Chromgær gør insulin mere effektivt
Mineralet chrom (eller Krom) er fremragende, hvis man ønsker et mere stabilt blodsukker. Chrom skal være til stede sammen med insulin, for at sukkertransporten fungerer optimalt. Chrom findes i alle celleoverflader og cellekerner. Chroms tilstedeværelse mangedobler cellens glukoseforbrænding. Chrom og insulin er vigtige partnere for et stabilt og sundt blodsukker. Chromgær findes som kosttilskud og mange har oplevet vægttabt i forbindelse med brugen af chrom. Eksperter formoder, at vægttabet er pga. det stabile blodsukker. Når man har et stabilt blodsukker, vil man være mindre tilbøjelig til at indtage sødesager og andre stimulanser sidst på eftermiddagen.

Vil du læse mere om Glykæmisk index?

Vil du læse mere om chromgær?

Vil du læse mere om stabilt blodsukker?

 

Referencer

Lund.P, Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt, Ny videnskab, 2014