Selen sænker risikoen for tarmkræft

Selen kan sænke risikoen for tarmkræft, siger forskning
Selen kan sænke risikoen for tarmkræft, siger forskning

Et nyere videnskabeligt studie bekræfter tidligere forskning der har vist, at en befolkningsgruppe med lave selenværdier har en øget risiko for at udvikle kræft i tarmen. Dette omvendte forhold mellem selen og tarmkræft ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Dokumenteret forebyggelse med Selen og Zink 

Tidligere forskning med selen og zink (Bio-Selen+Zink) har vist en 50% reduktion af polypper i tyktarmen, hvis forebyggende virkning 13 år senere var næsten uforandret på 40%. Polypper i tyktarmen kan være et forstadie til  kolorektal kræft.

Det nye studie er lavet af Dr David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, som er den totale mængde selen i blodet samt selenoprotein P (Sepp). Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af det selenholdige protein Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner

Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder

Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Nyt studie fjerner usikkerhed fra tidligere studie

Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen

Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

 

Referencer

Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. J Gastroenterol 2013;48(6):698-705.

Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Selens gen-regulerende effekt

Selen (Eng: selenium) er et spormineral som er vigtigt for vores immunforsvar. Forskning har i de senere år vist, at selen muligvis kan hæmme forskellige former for kræft heriblandt prostatakræft.

Et nyt hollandsk studie med tilskud af selen til prostata-cancerpatienter har vist, at selenindholdet nedregulerer de gener der er knyttet til dannelse af prostatakræft og dets metastaser i forhold til placebo. Derudover regulerer selen gener involveret i sårheling og inflammation.

Tidligere studier har peget på, at et tilstrækkeligt selenniveau kan beskytte mod en række kræftformer og især prostatakræft. Andre studier har peget på, at selen ikke hæmmer kræft. En hyppig forklaring på dette misforhold er, at det skyldes, at der har været anvendt L-selenomethionin, og at undersøgelsens deltagere i nogle studier ikke har manglet selen.

 

Lavt selenniveu i Europa

Vi ved at europæere generelt har lave selenniveauer, hvilket gør det relevant at interessere sig for selens betydning for kræftrisikoen, men i stedet for at lave endnu et studie magen til de tidligere, besluttede en gruppe forskere fra Holland og Tyskland sig for at søge mere indsigt i de mekanismer der ligger bag selenets påvirkning af kræftens biologi og andre af de områder, som selen påvirker i kroppen.

Mellem år 2007 og 2010 blev 281 mænd undersøgt for mulig deltagelse i studiet. Ud af disse blev 23 mænd udvalgt til deltagelse. Selve undersøgelsen varede i fem uger, 12 i selengruppen og 11 i placebogruppen. Selengruppen fik 300 µg SelenoPrecise dagligt i fem uger.

 

Selens virkninger

Undersøgelsen viste, at selen var involveret i nedregulering af gener involveret i cellemigration, dvs. celler der spreder sig til og invaderer andet væv, bedre kendt som metastasering samt en ændret immunrespons. Selentilskud hæmmede også det, der kaldes epithelial-mesenchymal-overgangen (MET) som menes at indgå i etableringen og stabilisering af fjernereliggende metastaser ved at tillade, at kræftceller får egenskaber magen til epitelceller, som er blodkarenes overfladeceller, hvorved kræftcellerne får mulighed for at invadere fjerntliggende organer. Andre gener blev opreguleret af selen. Endvidere havde selen en sårhelende og anti-inflammatorisk effekt i prostata. Gruppen der fik selen fik øget deres serumselen fra 81 til 185 mcg/L.

Læs mere på Selenmangel.dk
Læs mere: Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Læs mere: Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Læs mere: Selenforbindelser kan stoppe cancer

 

Reference

DE Kok et al. A Short-Term Intervention With Selenium Affects Expression of Genes Implicated in the Epithelial-To-Mesenchymal Transition in the Prostate. Oncotarget 2017;8(6):10565-79

 

D-vitamin kan forebygge sygdomme

D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.
D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.

Ifølge en stor, engelsk undersøgelse kan vi blive ramt mindre af influenza og forkølelse, hvis der tilføjes D-vitamin i dagligdags fødevarer. Forsøget med næsten 11.000 personer viste, at samfundet ville kunne spare mange penge, forebygge dødsfald og reducerer risikoen for sygdomme som forkølelse og influenza. [1]

Hovedforskeren bag studiet udtalte i forbindelse med studiet: ”D-vitaminberigede fødevarer kan give faste, små indtag af D-vitamin, hvilket praktisk talt har udryddet alvorlig D-vitaminmangel i flere lande” [2]

Læs mere om undersøgelsen på Helsedebatten og Healthandscience

For lidt D-vitamin øger dødeligheden

Det er langt fra første gang, at D-vitamin kommer i fokus. I 2014 viste en stor dansk undersøgelse med 100.000 danskere involveret, at personer med lavt niveau af D-vitamin i blodet hyppigere udvikler dødelige sygdomme, end mennesker med normale niveauer. Studiet nævnte dog ikke noget omkring, hvordan man kunne undgå den øgede dødelighed. [3]

 

Skal vi tilsætte D-vitamin i vores fødevarer eller giver det falsk tryghed?

Tidligere undersøgelser viser, at danskerne generelt er meget skeptiske overfor berigede fødevarer. Ifølge overlæge, Henrik Hey, er berigelse af fødevarer som bl.a. mælk, dog ikke løsningen til at imødekomme danskernes mangel på det vigtige vitamin, idet D vitamin i mælk, ifølge ham, giver falsk tryghed. Dette har han tidligere begrundet med, at det slet ikke dækker det daglige behov. Mælk, beriget med d-vitamin, indeholder ca. 0,75 mikrogram per 100 mL. Det betyder, at de danskere, der drikker en halv liter mælk dagligt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, vil indtage 3,75 mikrogram d vitamin. Det skønnede daglige behov ligger cirka ti gange højere. Tidligere undersøgelser fra Sygehus Lillebælt, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, viser, at cirka 40 procent af den voksne danske befolkning ligger på niveauer under 50 nmol/l i blodet.  [4]

 

Danner vi D-vitamin om vinteren?

Svaret er enkelt, nej. Først og fremmest er det meget svært at få nok D-vitamin igennem maden. Ydermere er mængden af sol på på vores krop for lille i de mørke tider. Hvis man vil danne tilstrækkeligt D-vitamin vha. solen, så skal man mindst 3 gange om ugen opholde sig i solen iført en T-shirt og shorts, uden anvendelse af solcreme. Det er et faktum at, hvis du bærer solcreme, hele din krop er dækket af tøj eller at UV indekset er 2 eller lavere, så vil man ikke danne nok D-vitamin [5]. På en skyfri dag i Danmark ligger UV indekset på 1. Så selv hvis man opholdte udendørs sig i sommertøj, så ville man ikke danne nok D-vitamin.

Det er værd at kende sin hudtype, så man ved, hvor længe man skal opholde sig i solen for at få dannet nok D-vitamin. Det er muligt at beregne sin hudtype vha. dette link. Jeg vil tage mig selv som et eksempel: Om sommeren ligger UV indekset ca. på 7 ifølge DMI [6], min hudtype er ifølge linket 4 – det vil sige, at jeg skal opholde mig i solen i 20-30 minutter, ubeskyttet vel og mærke.

 

D-vitamin tilskud om vinteren

Det korte svar er, ja. Med alt den viden, der er til rådighed, så er det svært at komme uden om et tilskud. Nedsat dødelighed, nedsat antal sygedage, forebygge træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler osv. Jeg mener, at den mest effektive måde at få D-vitamin på er ved at tage et dagligt tilskud af D-vitamin i olieopløsning. D-vitamin er fedtopløseligt, så derfor skal det opløses i olie, fx olivenolie, for at blive optaget af kroppen.

 

Klik her for at søge på D-vitamin i olivenolie.

 

[1] Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data

[2] https://ing.dk/artikel/britisk-undersoegelse-d-vitamin-foedevarer-forebygger-sygdomme-194054

[3] https://ing.dk/artikel/stor-dansk-undersoegelse-lidt-d-vitamin-oeger-doedeligheden-172371

[4] http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/d-vitamin-maelk-giver-falsk-tryghed/

[5] https://www.gbhealthwatch.com/Did-you-know-Get-VitD-Sun-Exposure.php

[6] https://www.dmi.dk/vejr/sundhedsvejr/uv-indeks/uv-indeks-i-hele-verden/

Fy for den lede kolesterol

Kolesterol har længe været kædet sammen med åreforkalkning som kan lede til blodpropper og slagtilfælde.

Der er for alvor pustet liv i diskussionen om hvorvidt kolesterol er skadeligt eller ej og om vi bør anvende kolesterolsænkende medicin. Mere end 10% af Danmarks befolkning er i skrivende stund forbrugere af statiner (kolesterolsænkende lægemidler) og nogle læger mener endda, at dette tal er for lavt. [1]

Ifølge Hjerteforeningens forskningschef, Gunner Gislarson, så behandles alt for få danskere med statiner. Forhøjet kolesterol har længe været kædet sammen med en øget risiko for blodpropper i hjertet. Personer med forhøjet kolesterol kan imidlertid ikke mærke, at de har for meget kolesterol i blodbanen, og derfor bør man behandle forebyggende. Dog kan det være grænseoverskridende at tage medicin, når man føler sig rask. ”Det er svært at erkende, at selv om du ikke føler dig syg, så skal du behandles med medicin. Men kunsten er at få folk til at forstå, at vi vil bruge den her effektive medicin for at undgå, at du bliver patient.” [2]

 

Modsat er der læger, der mener, at kolesterol er godt, selv det lede kolesterol. Læge Uffe Ravnskov slog dette fast for nyligt i et debatindlæg til Politiken d. 24 Januar. Han skrev bl.a.: ” mennesker med højt LDL-kolesterol (det onde), som har passeret de 60, lever længere end mennesker med normalt eller lavt LDL.” Her henviser han til en artikel, der bygger på en analyse af 19 studier, hvor man fulgte mere end 68.000 raske, ældre mennesker i adskillige år efter at have målt deres kolesteroltal. Konklusionen var, at størstedelen af deltagerne havde fordel af det lede kolesterol og der var ingen indikation af, at det lede kolesterol var farligt. [3]

Hvem har ret? Det må fremtidig forskning vise, men indtil da må vi forsøge at tage vores forhåndsregler: Motionere, spise mere vegetarisk og mindre mættet fedt.

 

Hvordan virker statiner?

Statiner virker ved at sænke mængden af kolesterol i blodet, herunder det lede kolesterol, de såkaldte LDL-partikler. Hvad rigtig mange glemmer er, at statiner også sænker mængden af det gode kolesterol, HDL-partikler, som er livsvigtige, da denne form for kolesterol ”rydder op” i dit blod. Herudover blokerer statiner kroppens evne til at danne Coenzym Q10. Q10 er med til at skabe  energi (ATP) i samtlige celler i kroppen. Når man blokerer kolesteroldannelsen med statiner risikerer man, at coenzym Q10-niveauet i kroppen sænkes. [4]

Q10 er et naturstof som findes naturligt i kroppen og som vi selv er i stand til at danne igennem hele livet. Dog falder vores evne til at danne Q10 med alderen og nedgangen starter allerede ved 20 års alderen. Allerede før vi er 30 år er vores evne til danne Q10 faldet med omkring 25 %. [5]

 

Q10 og statiner

Muskelsmerter er en af de mest normale bivirkninger som følge af statiner. Man vil også føle denne smerte som ømhed, træthed eller svaghed i musklerne. Denne smerte kan være mild, men kan også blive så voldsom, at det begrænser patienter i deres daglige aktiviteter. [6] Forskere har spekuleret i, om disse bivirkninger ville kunne forebygges med et dagligt tilskud af Q10. Man ved fra et tidligere studie med fibromyalgi patienter, at muskelsmerter kunne forebygges med et dagligt tilskud af højkvalitet Q10 i olieformulering. [7]

 

Hvad er Q10 ellers godt for?

Det kan bl.a. nævnes, at Q10 er godt for ens energiniveau, sædkvalitet og udholdenhed. Jeg vil dog nøjes med at linke videre til en rigtig god artikel fra Helsedebatten, som tidligere har skrevet om en række fordele ved Q10-tilskud. [8] Klik her.

 

Hvilket tilskud Q10 er godt?

Der findes mange forskellige Q10-tilskud på hylderne hos Matas og helsekostforretningerne og det er svært at finde ud af, hvilke der er gode. Personligt foretrækker jeg Bio-qinon 30 mg fra Pharma Nord. Dette produkt har været anvendt i flere store forskellige studier, blandt andet Qsymbio og kisel10 og har derfor en høj grad af troværdighed.

 

Referencer

[1] Statens Serum institut

[2] http://www.fyens.dk/indland/Professor-Mange-lukker-oejnene-for-kolesterol-problem/artikel/3114628

[3] http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5801828/Det-onde-kolesterol-er-i-virkeligheden-godt

[4] https://heartuk.org.uk/health-and-high-cholesterol

[5] https://www.pharmanord.dk/produkter/bio-qinon-q10-30-mg

[6] http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/high-blood-cholesterol/in-depth/statin-side-effects/art-20046013

[7] http://sund-forskning.dk/artikler/stor-forbedring-med-q10-til-fibromyalgipatienter/

[8] http://www.helse.dk/helsedebatten/de-mange-fordele-ved-at-tage-q10-tilskud/

B12 – et undervurderet vitamin

Aktiv B12 vitamin er vigtig for at undgå blodmangel, træthed, neuropathy (nerveskader) osv. Vegetarer og veganere kan nemt komme i underskud.

Vitamin B12 findes kun i animalske produkter og derfor kan vegetarer og veganere nemt komme i underskud af dette vitamin.

Dog er den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12, at man mangler et stof kaldet “intrinsic factor”. Denne faktor er vigtig for at B12 kan absorberes i tarmen.

Optagelse af B12 fra tarmen
Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Som nævnt er intrinsic factor vigtig for optagelsen af B12.

Blodmangel
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

B12 i forskellige former
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.

Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle  B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse og virkning på nervesystemet.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange effekter af Vitamin B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

Kliniske manifestationer og symptomer

  • Træthed, hjertebanken
  • Anæmi (Blodmangel)
  • Svimmelhed, åndenød
  • Svækket hukommelse
  • Nerveskader (Neuropati)
  • Hovedpine
  • Nedsat smagssans / appetitløshed
  • Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
  • Kronisk stress
  • Knogleskørhed

Hvem bør tage et tilskud af vitamin B12?

  • Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
  • Personer med perniciøs anæmi
  • Vegetarer og veganere
  • Personer med nerveskader og -smerter
  • Alkoholikere
  • Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
  • Personer med for lidt mavesyre
  • Rygere
  • Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
  • Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
  • Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge

Nu endelig et høj-dosis B12 produkt i Danmark
Mange danskere har længe søgt et B12 produkt med en rimelig styrke, og nogen har måttet gå til Tyskland for at købe et rimeligt B12 produkt. Nu kan man endelig købe 600 µg sugetablet i Danmark. Denne dosis er formentlig tilstrækkelig stor til at opretholde et normalt niveau af B12.

Klik her for at google mere om aktivt B12

Referencer
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.

Q10 sænker risikoen for demens

Q10 mangel er udbredt og mangel på dette vitaminlignende stof kan øge risikoen for demens.

Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba har i en ny undersøgelse anvendt data fra 6000 midaldrende japanere, hvor de for første gang har kunnet vise, at et lavt indhold af Q10 i blodet er stærkt knyttet til en forhøjet risiko for at udvikle demens.

Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på cognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens cognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

 

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne

Tidsskriftet Atherosclerosis, der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativt stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativt stress.

 

Andre mangler

Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

 

Read more

Glucosamin mod slidgigt er effektivt – som lægemiddel vel og mærke

Smerter i knæet som følge af slidgigt kan behandles effektivt med glucosaminsulfat, ifølge en ekspertgruppe, som har gennemgået litteraturen på området. Dog er det kun i lægemiddelkvalitet, at glucosamin har en effekt.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår grundig informering af patienten om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig, hvis patienten er overvægtig, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

 

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion ved slidgigt, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis gør behandling med glucosaminsulfat næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Klik her for søge mere om glucosaminsulfat mod slidgigt

Reference
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

 

Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Tabletter med D-vitamin er ligeså god en kilde til vitaminet som en omgang sollys. Fisk er også en kilde til D-vitamin men er ikke lige så effektiv og sikker.

Ifølge en nyere undersøgelse mangler 43 % af danskerne D-vitamin. Sundhedsmagasinet, DRs nye sundhedsprogram, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Programmet dokumenterede at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen. Desuden blev det demonstreret at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt. Hvad er måske er overraskende ved programmet er, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

 

Kort om Vitamin-D
Vitamin D er et fedtopløseligt prohormon som bliver produceret i huden når vi bliver udsat for sollys. Vitaminet er essentielt for vores helbred og har en effekt på mere end 200 gener i vores krop. D-vitamin har mange sundhedsfordele heriblandt vedligeholdelse af sunde knogler og tænder. Uden D-vitamin kan kroppen ikke optage den kalk (calcium) vi indtager via kosten. Desuden spiller vitaminet en rolle i insulin sekretionen og er med til at fremme et sundt immunforsvar. Videnskabelige studier peger desuden på, at D-vitamin også er med til at sikre et normalt blodtryk og et sundt hjerte.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vores blod indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter. Der er forskellige symptomer på D-vitaminmangel heriblandt træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre mere alvorlige følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med mangel på D-vitamin øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag Sundhedsmagasin designet et interessant eksperiment, hvor de ønskede at undersøge effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra Spies rejsebureau over en periode på 14 dage.

Klik her for se et kort uddrag af udseendelsen:

 

Mange deltagere manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev søsat, fik deltagerne målt deres niveau af vitaminet. Ud af 37 deltagere havde 16 et lavt D-vitaminniveau der lå under den officielle grænseværdi på 50 nmol/L. Disse 16 blev inddelt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 300 g fed fisk om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden.

Vitaminpiller var ligeså effektivt som solen
Eksperimentet viste, at alle tre forsøgsgrupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en delt førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Solgruppens deltagere var udstyret med lysfølsomme ure og i gennemsnit fik deltagerne 30 timers sol om ugen. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en af deltagerne fra solgruppen ikke viste nogen forbedring af D-vitaminniveauet. Dette kunne måske skyldes, at denne person har været tildækket, opholdt sig i skyggen eller måske har anvendt en kraftig solcreme.

 

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

 

Kommentar til vitaminpillen i eksperimentet

I udsendelsen anvendte deltagerne en D-vitamin tablet. Selvom denne vitaminpille gav ligeså gode resultater som solen, så var det et bemærkelsesværdigt valg af brand set ud fra et farmaceutisk perspektiv. D-vitamin er som tidligere nævnt et fedtopløseligt stof som skal være i kontakt med fedt for at kunne blive opløst og dermed blive optaget effektivt af kroppen. Man kunne formentlig have opnået endnu bedre resultater i vitaminpillegruppen hvis man havde valgt D-vitamin i en olieopløsning. Kapsler med eksempelvis olivenolie er at foretrække, da olien fremmer optagelsen af D-vitamin i kroppen. På den måde er effekten ikke afhængig af, at man spiser tilskuddet sammen med et fedtholdigt måltid. Desuden var doseringen i vitaminpillerne på 10 µg, hvilket er en meget lav dosis.

 

Tilskud af D-vitamin er god for sundhedsøkonomien
I udsendelsen blev D-vitamin eksperten og overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er et stort beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

 

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måder at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis intensitet for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

 

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin. Det er dog de færreste danskere der drikker en liter mælk om dagen, så det kan virke mere bekvemt at tage et vitamintilskud til maden.

 

Se hele udsendelsen her: https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet

Klik her for at søge mere om bioaktivt D-vitamin

 

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel.

D-vitamin i kapselform og opløst i olie for bedre optagelighed.

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel ifølge en dansk undersøgelse af 2.500 nyfødte. I undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, fremgår det at halvdelen af de nyfødte mangler D-vitamin.

Testen er taget fra navlestrengen efter fødslen.  Det anbefales i Danmark alle gravide at indtage 10 mikrogram om dagen, men denne undersøgelse tyder på, at dette langt fra er tilstrækkeligt til at dække mor og barn.

Der er stor forskel på kvaliteten af de vitaminer man kan købe og det er vigtigt at holde for øje om kroppen kan optage D-vitaminet i det kosttilskud man vælger.

D-vitamin er fedtopløseligt fra naturens side og der findes gode tilskud som kan købes i netop denne form.

Læs mere om D-vitamin

Referencer

Undersøgelsen er en del af Odense Universitetshospitals Børnekohorte, hvor man følger 2.500 gravide og deres børn i 18 år.

Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Paranødder er rige på selen, magnesium og calcium. En paranød indeholder 12 og 25 µg selen.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset faktor.

Europa har lavt indtag af selen

Jorden i Europa er generelt fattig på selen, og intensive dyrkningsmetoder har udpint jorden yderligere. Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et faldende indtag. Det anslås, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end myndighedernes anbefalinger, som er 55 mikrogram om dagen. I mange andre lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag gennem kosten flere hundrede procent højere og tæt på de 200 mikrogram, som deltagere har fået i adskillige forsøg.

Vidste du, at man tilsætter selen til landbrugsjorden i Finland, fordi myndighederne er klar over, at befolkningen mangler det vigtige mineral?

Vidste du at landmænd i årtier har givet deres husdyr tilskud med selen for at forebygge alvorlige mangelsygdomme, da sunde dyr er lig med en sund økonomi?

Organisk selengær har dokumenteret effekt

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med 46-63 % og reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.
Resultaterne af undersøgelsen var så epokegørende, at den blev stoppet før tid. Det skyldes, at man af hensyn til placebogruppen, der ikke fik tilskud med selengær, anså det for etisk uforsvarligt at fortsætte. Gad vide om resultaterne havde været endnu mere overbevisende, hvis studierne var forsat?

Tilskud med ren selenmethionion virker ikke – selengær indeholder mange vigtige forbindelser

Der henvises desværre ofte til det påkaldte SELECT studium, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk, som heller ikke har nogen gavlig effekt mod kræft, ifølge nyere forskning.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær. Det er næsten kriminelt ikke at anbefale selengær, når man nu kender til de mange gavnlige effekter.

Selenstatus har stor forebyggende effekt mod kræft

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere muterer og lettere spreder sig i kroppen.
Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Faktaboks: Selen får kræftceller til at begå selvmord og droppe spredning

De forskellige selenholdige proteiner modvirker to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene er kræftcellernes formidable evne til at danne nye blodkar under spredning. Det andet er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord kaldet apoptose. Det er en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.

Til kvinder: Forebyg brystkræft og øg chancerne for at overleve sygdommen

Der er også observeret en forskel i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske, længe før sygdommen viser sig. Da brystkræft i dag rammer én ud af ni danske kvinder, fortjener selen et fokus, der trænger igennem. Både i forebyggelsen og diverse kampagner.
Kvinder med brystkræft øger desuden deres chance for at overleve, hvis de før sygdommen har indtaget mere selen end kvinder, der kun har indtaget lidt selen gennem kosten. Dette er konklusionen af et svensk studie, hvor der deltog 3.146 kvinder med brystkræft.

Til mænd: Selen beskytter mod prostatakræft

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-håndkøbslægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram. Det svarer til to tabletter.

Selen styrker kroppens immunforsvaret

Forskere fra Københavns Universitet har udført et nyere studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ved modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder af nogle stoffer kaldet NKG2D, der overaktiverer, forvirrer og udmatter immunforsvaret, og på sigt medvirker til kroppens sammenbrud.
Ifølge de danske forskere modvirker selenforbindelsen methylselenol både den uhæmmede produktion NKG2D og den sygelige transport i blodbanen.

Sådan beskytter selen mod kræftfremkaldende stoffer

De fleste kræftfremkaldende stoffer har det fællestræk, at de enten optræder som frie radikaler eller foranlediger kroppen til at danne frie radikaler. De frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan beskadige cellernes dna.
I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres dna mod frie radikaler. Andre selenforbindelser neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv. Og selenforbindelsen selenoprotein P kan reparere dna skader og dermed forhindre, at cellerne udvikles til kræftceller.

Faktaboks: Selens seks mekanismer mod kræft

  • Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparerer dna skader
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret

 

Vil du læse mere om organisk selengær?

 

Referencer

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.

Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.