Så let undgår du ustabilt blodsukker

Det kan være svært at modstå søde fristelser hvis der ikke er styr på blodsukkeret

Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret og herunder om sukkersyge. Ingen er i dag i tvivl om insulinets rolle i den forbindelse, men chrom spiller faktisk også en vigtig rolle for insulinets funktion.

I slutningen af 1950erne opdagede de to forskere Dr. Klaus Schwarz og Dr. Walter Mertz, at rotter der udelukkende blev fodret med torulagær mistede evnen til effektivt at fjerne blodets indhold af sukker (glukose), hvilket netop er problemet hos personer med sukkersyge. Forskerne fandt, at når rotterne fik chrom i deres kost, eller hvis de fik et chromtilskud, fungerede deres blodsukkerregulerende evne igen.

De to forskere udviklede den hypotese, at chrom indgik i et kompleks bestående af tre aminosyrer, et B-vitamin og med chrom som den centrale del. De kaldte stoffet glukosetolerancefaktor, forkortet GTF.

Den samvirkende effekt af insulin og chrom
Forskningen har også kunnet bekræfte, at chrom er en aktiv komponent tæt knyttet til hormonet insulin. Denne samvirkende mekanisme er i korte træk, at insulinmolekylerne hæfter sig på receptorer på cellernes ydre overflade. Herefter hæfter de chromholdige stoffer sig på de samme receptorer, men på indersiden af cellerne. Det sender signaler til cellernes glukosekanaler om at åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen, hvor det fungerer som næringsstof.

Bevis for at chrom spiller den samme rolle for blodsukkeret hos mennesker som for rotter kom fra en gruppe patienter der fik sondemad. Disse patienter udviklede alvorlige diabetiske symptomer, herunder glukoseintolerance, vægttab, nedsat energiniveau samt nerve- og hjernelidelser på trods af tilstedeværelsen af insulin. Efter tilsætning af chrom til næringsvæsken ophørte disse symptomer.

GTF og chromodulin
I 1980erne lykkedes det en gruppe japanske forskere at isolere en chromholdig substans som bestod af en række aminosyrer med den samme funktion som den hypotetiske glukosetolerancefaktor, hvis nøjagtige sammensætning aldrig var blevet endeligt bekræftet. Det nye stof fik navnet chromodulin. Man kunne kalde det en opdateret version af GTF-betegnelsen som i øvrigt stadig er i brug, selv om flere er begyndt at bruge den nyere betegnelse chrommodulin.

Forskellige former for chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Chrom er samtidig et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker, men kun i dets såkaldte trivalente form. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Alle godkendte chromtilskud består af trivalent chrom. Disse forskellige former for chrom kan danne et forskelligt antal kemiske forbindelser til andre stoffer.

Overlegen optagelighed med chromgær
Chrom har vist sig at være et vanskeligt stof at optage uanset hvilken kilde det kommer fra. Kun 0,5% til 2% af uorganiske chromforbindelse optages i kroppen. Krom fra vores kost består af en blanding af uorganisk og organisk bundet chrom. Optagelsen herfra er kun en smule højere end uorganisk chrom, idet den kun er et sted mellem 0,5% og 3%. Tilskud med chromgær har vist den højeste optagelighed med en teoretisk optagelighed på op mod 20%, hvilket sandsynligvis skyldes, at chromgæren samtidig leverer de aminosyrer som udgør den førnævnte chromodulin.

Med alderen nedsættes kroppens omsætning af chrom et sted mellem 25-40%.

Forskning bekræfter effekt af chrom hos type-2 diabetikere
I praksis har vi set de klareste resultater med tilskud af chrom til personer med sukkersyge, primært type 2-diabetes, den ikke-insulinkrævende form.

En mindre undersøgelse fra 2013 af patienter med type-2-sukkersyge i insulinbehandling har vist, at tilskud af henholdsvis 100 og 200 mikrogram chrom fra chromgær på relativt kort tid var i stand til at sænke vigtige faktorer som fasteblodsukker og glykosyleret hæmoglobin som er sukkerstoffer der binder sig til de røde blodlegemers hæmoglobin og derfor er et godt mål for kroppens blodsukkerregulering.

En iransk meta-analyse af syv forskellige videnskabelige undersøgelser med chrom viste, at tilskud på 250 mikrogram og derover i mindst tre måneder til type-2 diabetikere var i stand til at sænke deres fasteblodsukker.

Der er flere andre eksempler: En gruppe forskere gennemgik en forskningsdatabase, hvor de fandt 16 undersøgelser der omhandlede tilskud af chrom til patienter med type 2-diabetes. Ud af disse undersøgelser viste 13 en signifikant forbedring af niveauet af glukose-, insulin- og lipider.

Også til dyr
Også hunde med diabetes har gavn af chromtilskud. I en undersøgelse lavet på Charles Universitetet i Tjekkiet gav forskere chromgærtabletter med 100 mikrogram chrom dagligt til 17 hunde i behandling med insulin. Forskerne kunne herefter observere en signifikant sænkning af hundenes blodsukker.

Leveren og den søde tand
Mangel på chrom er relativt almindeligt hos personer med forstadier til sukkersyge, hvilket alene kan retfærdiggøre et tilskud. Alligevel kan tilskud af chrom langtfra altid stå alene i bestræbelsen på at genetablere et normalt blodsukker. Andre faktorer kan spille ind.

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at et hormon eller signalstof kaldet FGF21, (Fibroblast Growth-Factor) som udskilles af leveren når vi har spist noget sødt, kan afgøre hvem der har en sød tand, og hvem der ikke har. Forskningen viste, at dem der ikke bryder sig om slik havde 50 % højere mængde FGF21 i blodet, når de fastede, og at mængden af FGF21 i blodet steg kraftigt i begge grupper, når de indtog 75 gram sukrose. Forskningen viser, at personer med særlige varianter af FGF21-genet var omkring 20% mere tilbøjelige til at være storforbrugere af sukker og søde sager, såsom is, chokolade, vingummi samt stimulanser som alkohol og tobak end andre uden disse særlige gen-varianter.

 

Læs mere om chromgær

 

Referencer

Vincent JB. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000 Apr;130(4):715-8.
Abdollahi M, et al. Effect of chromium on glucose and lipid profiles in patients with type 2 diabetes; a meta-analysis review of randomized trials. J Pharm Pharm Sci. 2013;16(1):99-114.
Racek J, et al. Effect of Chromium-Enriched Yeast on fasting Glucose, Glycated Haemoglobin and Serum Lipid Levels in Patients with Type 2 Diabetes mellitus treated with Insulin. Biol Trace Elem Res. 2013;155(1):1-4.
Mužík P, et al. Diabetes mellitus in dogs and cats—clinical experience with bioactive chromium supplementation in dogs treated with insulin. EJCAP 2011; 21:62–67
Rafiei R, et al. Chromium level in prediction of diabetes in pre-diabetic patients. Adv Biomed Res. 2014; 3: 235.
Søberg S, et al. FGF21 Is a Sugar-Induced Hormone Associated with Sweet Intake and Preference in Humans. Cell Metab. 2017;25(5):1045-1053.e6.

 

Vigtig viden om dit blodsukker

Hvad er blodsukker og hvorfor er et svigende blodsukker skidt?
Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Når man taler om sukker i blodet så taler man om sukkerarten glukose, som ikke må forveksles med det sukker (sukrose) man hælder i kaffen.

Normalt er det lægen, der måler ens blodsukker, dog er der flere og flere der vælger selv at holde øje med deres sukkerniveau. Med et lille apparat kan man meget præcist holde øje med om ens blodsukker er som det skal være. For at få et troværdigt billede af blodsukkeret, er det vigtigt at lave flere målinger i løbet af dagen. For at tage et jordnært eksempel: En enkelt måling om formiddagen, der viser normale værdier, vil ikke afspejle, hvis du går sukkerkold om eftermiddagen. Målingerne kan desværre heller ikke af afklare, om vores cellers evne til at optage sukker fra blodet er optimal. Hvis sukkerstofferne ikke transporteres ind i cellerne, kan man faktisk se de samme symptomer ved for højt og for lavt blodsukker, fordi celler ikke får noget energi.

Det kan være særdeles godt for din sundhed at kende til betydningen af et stabilt og sundt blodsukkerniveau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når blodsukkeret farer op og ned eller er konstant for højt
Kulhydrater har den største effekt på vores blodsukker og i denne forbindelse er det glykæmiske index (GI) en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Helt generelt siger man, at det glykæmiske index stiger jo mere raffineret maden er. Derfor giver det god mening, at man oplever et ”kick” når man spiser en snickers eller en marsbar. Indtagelse af for mange kulhydrater, især dem med højt GI, kan få blodsukkeret til at stige i vejret som en rakat. Kulhydrater med højt GI findes i slik, lys chokolade, kage, sodavand, hvidt brød, chips, pizza, pommes frites og andet fast food. Når blodsukkeret stiger voldsomt, så begynder kroppen insulinproduktion at arbejde på fuld tryk – dette står vores pancreas (bugspytkirtel) for. Insulins vigtigste formål er at få blodsukkeret transporteret fra blodet og ind i cellerne, så de kan få noget energi. Dog vil det høje niveau af insulin bevirke at blodsukkeret falder meget hurtigt igen. Når dette sker vil man føle sig afkræftet og energiløs igen, hvorfor man igen indtager nye stimulanser. Det er derfor man kan føle sig på toppen efter at have spist slik og kort tid efter ramme bunden igen. Det er alt sammen biokemi i kroppen.

Insulinresistens
Hvis man udsætter kroppen for disse svingninger igennem flere år, så udsætter man sin krop og bugspytkirtel for en meget stor belastning, og dette kan medfører at insulinen bliver mindre effektivt. Der opstår med andre ord insulinresistens og glukoseintolerance. Det er en tilstand, hvor cellernes evne til at lukke glukose ind i cellerne nedsættes. Så selvom man har spist og burde være mæt i timevis, er der en mangelfuld energiomsætning, som efterfølges af sult og andre symptomer. Dette kan gå ud over humøret, vægten, kredsløbet og meget andet.

 

Chromgær gør insulin mere effektivt
Mineralet chrom (eller Krom) er fremragende, hvis man ønsker et mere stabilt blodsukker. Chrom skal være til stede sammen med insulin, for at sukkertransporten fungerer optimalt. Chrom findes i alle celleoverflader og cellekerner. Chroms tilstedeværelse mangedobler cellens glukoseforbrænding. Chrom og insulin er vigtige partnere for et stabilt og sundt blodsukker. Chromgær findes som kosttilskud og mange har oplevet vægttabt i forbindelse med brugen af chrom. Eksperter formoder, at vægttabet er pga. det stabile blodsukker. Når man har et stabilt blodsukker, vil man være mindre tilbøjelig til at indtage sødesager og andre stimulanser sidst på eftermiddagen.

Vil du læse mere om Glykæmisk index?

Vil du læse mere om chromgær?

Vil du læse mere om stabilt blodsukker?

 

Referencer

Lund.P, Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt, Ny videnskab, 2014

 

Derfor skal vi have flere K2-vitaminer

K-vitamin er et vigtigt men overset vitamin, der er nødvendigt for blodets størkningsevne. K -vitamin indgår også i protein- og knogledannelsen. Igennem mange år har erfaringerne vist os, at tilskud af K2 vitamin kan modvirke åreforkalkning og det er nu blevet forskningsmæssigt dokumenteret.

Effekterne af K2-vitamin

Der er ingen tvivl om, at K-vitamin har stor betydning for vores helbred og er en yderst undervurderet substans. Blandt de dokumenterede, gavnlige effekter er:

  • Kan holde blodkarrene bløde og fleksible
  • Kan normalisere blodtrykket
  • Kan flytte kalkaflejringer fra blodårerne til knoglerne

Forklaringen er ren kemi og er teknisk. K2-vitaminet accelerer en karboxylering i karvæggen af proteinet (Matrixgamma-karboxy-glutaminsyrekæde – ucMGP), hvorved der dannes et aktiveret protein (cMGP), som binder calcium i karvæggen. Som følge af denne reaktion vil calcium (Ca++, Kalk) blive transporteret videre til knoglerne, hvor de kan indbygges i skelettet, se nedenstående billede

Ca++ (kalk) flyttes fra karvæggen ind i knoglerne pga. K2-Vitamin
Ca++ (kalk) flyttes fra karvæggen ind i knoglerne pga. K2-Vitamin

Som følge af denne begivenhed vil karvæggene mindskes, forkalkningerne og stivheden reduceres. Elasticiteten vil også blive forbedret og blodtrykket vil også over tid blive normaliseret.

 

Hvad er K-vitamin og hvor finder man det?

K-vitaminet hører ligesom A-, D- og E-vitamin til gruppen af fedtopløselige vitaminer. Stoffet blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam tilbage i 1935. Vitaminet findes i naturen som K1 og K2-vitamin. De tekniske navne for henholdsvis K1 og K2 er fyllikinon og menakinon (forkortes ofte MK). K1-vitamin er vigtig for koagulationen (størkning) af blodet mens K2 har betydning for vedligeholdelse af sunde knogler og til reducering af åreforkalkning.  K1-vitaminet findes i grønne fødevarer, som broccoli, spinat, avocado samt frugt, kornprodukter, mejeriprodukter og animalske produkter. De fleste mennesker får under normale omstændigheder tilstrækkeligt med K1-vitamin igennem maden. K2-vitamin kommer i forskellige former, nemlig som MK-4, MK-7, MK-8 osv. Alle disse former har forskellige egenskaber og vil blive beskrevet længere nede. MK-4 er den form af K2-vitamin man finder mest af i animalske produkter. MK-7, MK-8 og MK-9 finder man mest af i fermenterede produkter, såsom natto. Japanerne er kendt for indtage fødevare med højt indhold af Vitamin K2 (miso og natto) og netop deres indtag af disse, vurderes som årsagen til befolkningens lave forekomst af knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Vores tarmbakterier er også i stand til at danne MK-7 ud fra den K1-vitamin, vi får igennem maden men det er tvivlsomt hvor meget disse bakterier egentligt bidrager til den samlede K-vitamin status i kroppen.

 

Årsager til mangel på K2-vitaminer

Mangel på K2-vitamin kan opstå som følge af sygdomme som: Knogleskørhed (osteoporose), hjertekarsygdomme, Type 2-diabetes, malabsorption / malnutriering (manglende optagelse af føde gennem mave-tarmkanalens slimhinder), kronisk inflammatoriske tarmsygdomme: Crohns sygdom, ulcerøs kolitis, anoreksi, bulimi, cøliaki, usund livsstil, kræftsygdomme, herunder leverkræft.
Hvilken form for K2-vitamin er bedst? MK-4 eller MK-7?

Hvis du beslutter dig for at supplere din kost med K2 vitamin, så kan man vælge mellem MK-4 og MK-7. De andre K2-Vitaminer findes ikke som tilskud. Som tidligere nævnt står MK for menakinon. Tallet referer til antallet af såkaldte isoprenenheder i molekylet. Se billedet

Forskellen mellem MK-4 og MK-7 ligger i strukturen af stoffet. MK-4 har kun 4 "Isopren' enheder hvorimod MK-7 har 7 enheder.
Forskellen mellem MK-4 og MK-7 ligger i strukturen af stoffet. MK-4 har kun 4 “Isopren’ enheder hvorimod MK-7 har 7 enheder.

 

Efter min mening er MK-7 bedre end MK-4 og det er der flere grunde til. Først og fremmest er tilskud med MK-4 syntetiske (kunstige) og ikke identiske med den MK-4 man finder i fødevarer. Derimod er tilskud med MK-7 præcis den samme som den MK-7 man finder i fermenterede fødevarer. En anden stor fordel er at MK-7 bliver i blodet i længere tid end MK-4 pga. stoffet såkaldte halveringstid. Pga. MK-7 lange halveringstid behøver man kun at tage tilskud en gang dagligt.

Et godt tilskud er K-pearls som er MK-7.  I netop dette produkt har man valgt at opløse vitaminet i koldpresset olivenolie, som fremmer optagelsen.

.

Vær forsigtig hvis du tager blodfortyndende medicin!

Lægemidler som Marevan bør ikke tages sammen med K-vitamin. Warfarin, det aktive stof i Marevan, sænker blodets evne til at størkning så det forbliver ”tyndt”. Fordi K-vitamin hjælper blodet til at størkne, kan vitaminet nedsætte effekten af Marevan og andre blodfortyndende medikamenter. Nyere blodfortyndende lægemidler kan godt tages sammen med k-vitamin. Det er altid en god idé at tage en snak med egen læge, hvis man ønsker at tilskud af K-vitamin sammen med andre tilskud eller lægemidler.

 

Referencer

Mekaj YH, Mekaj AY, Duci SB, Miftari EI. New oral anticoagulants: their advantages and disadvantages compared with vitamin K antagonists in the prevention and treatment of patients with thromboembolic events. Therapeutics and Clinical Risk Management. 2015;11:967-977. doi:10.2147/TCRM.S84210.

Hey H & Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700

Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund I. Vitamin D mangel. Ugeskr Læger 2009;171: (26):2179.

Iioka H, et al. A study on the placental transport mechanism of vitamin K2 (MK-4). Asia Oceania J Obstet Gynaecol. 1992;18(1):49-55.

Beulens JWJ, et al. The role of menaquinones (vitamin K2) in human health. Br J Nutr 2013;110:1357-68.

Knapen MH, et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost. 2015;113(5):1135-44.

DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300

http://www.thehealthyhomeeconomist.com/which-vitamin-k2-supplement-is-best-mk-4-or-mk-7/

http://healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=262:k-vitamin-menakinoner&catid=45:vitamin-og-mineral-guiden&lang=da&Itemid=293

https://chrismasterjohnphd.com/2016/12/09/the-ultimate-vitamin-k2-resource/

Selen sænker risikoen for tarmkræft

Et nyere videnskabeligt studie bekræfter tidligere forskning der har vist, at en befolkningsgruppe med lave selenværdier har en øget risiko for at udvikle kræft i tarmen. Dette omvendte forhold mellem selen og tarmkræft ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Dokumenteret forebyggelse med Selen og Zink 

Tidligere forskning med selen og zink (Bio-Selen+Zink) har vist en 50% reduktion af polypper i tyktarmen, hvis forebyggende virkning 13 år senere var næsten uforandret på 40%. Polypper i tyktarmen kan være et forstadie til  kolorektal kræft.

Det nye studie er lavet af Dr David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, som er den totale mængde selen i blodet samt selenoprotein P (Sepp). Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af det selenholdige protein Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner

Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder

Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Nyt studie fjerner usikkerhed fra tidligere studie

Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen

Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

 

Referencer

Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. J Gastroenterol 2013;48(6):698-705.

Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Selens gen-regulerende effekt

Selen (Eng: selenium) er et spormineral som er vigtigt for vores immunforsvar. Forskning har i de senere år vist, at selen muligvis kan hæmme forskellige former for kræft heriblandt prostatakræft.

Et nyt hollandsk studie med tilskud af selen til prostata-cancerpatienter har vist, at selenindholdet nedregulerer de gener der er knyttet til dannelse af prostatakræft og dets metastaser i forhold til placebo. Derudover regulerer selen gener involveret i sårheling og inflammation.

Tidligere studier har peget på, at et tilstrækkeligt selenniveau kan beskytte mod en række kræftformer og især prostatakræft. Andre studier har peget på, at selen ikke hæmmer kræft. En hyppig forklaring på dette misforhold er, at det skyldes, at der har været anvendt L-selenomethionin, og at undersøgelsens deltagere i nogle studier ikke har manglet selen.

 

Lavt selenniveu i Europa

Vi ved at europæere generelt har lave selenniveauer, hvilket gør det relevant at interessere sig for selens betydning for kræftrisikoen, men i stedet for at lave endnu et studie magen til de tidligere, besluttede en gruppe forskere fra Holland og Tyskland sig for at søge mere indsigt i de mekanismer der ligger bag selenets påvirkning af kræftens biologi og andre af de områder, som selen påvirker i kroppen.

Mellem år 2007 og 2010 blev 281 mænd undersøgt for mulig deltagelse i studiet. Ud af disse blev 23 mænd udvalgt til deltagelse. Selve undersøgelsen varede i fem uger, 12 i selengruppen og 11 i placebogruppen. Selengruppen fik 300 µg SelenoPrecise dagligt i fem uger.

 

Selens virkninger

Undersøgelsen viste, at selen var involveret i nedregulering af gener involveret i cellemigration, dvs. celler der spreder sig til og invaderer andet væv, bedre kendt som metastasering samt en ændret immunrespons. Selentilskud hæmmede også det, der kaldes epithelial-mesenchymal-overgangen (MET) som menes at indgå i etableringen og stabilisering af fjernereliggende metastaser ved at tillade, at kræftceller får egenskaber magen til epitelceller, som er blodkarenes overfladeceller, hvorved kræftcellerne får mulighed for at invadere fjerntliggende organer. Andre gener blev opreguleret af selen. Endvidere havde selen en sårhelende og anti-inflammatorisk effekt i prostata. Gruppen der fik selen fik øget deres serumselen fra 81 til 185 mcg/L.

Læs mere på Selenmangel.dk
Læs mere: Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Læs mere: Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Læs mere: Selenforbindelser kan stoppe cancer

 

Reference

DE Kok et al. A Short-Term Intervention With Selenium Affects Expression of Genes Implicated in the Epithelial-To-Mesenchymal Transition in the Prostate. Oncotarget 2017;8(6):10565-79

 

D-vitamin kan forebygge sygdomme

D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.

Ifølge en stor, engelsk undersøgelse kan vi blive ramt mindre af influenza og forkølelse, hvis der tilføjes D-vitamin i dagligdags fødevarer. Forsøget med næsten 11.000 personer viste, at samfundet ville kunne spare mange penge, forebygge dødsfald og reducerer risikoen for sygdomme som forkølelse og influenza. [1]

Hovedforskeren bag studiet udtalte i forbindelse med studiet: ”D-vitaminberigede fødevarer kan give faste, små indtag af D-vitamin, hvilket praktisk talt har udryddet alvorlig D-vitaminmangel i flere lande” [2]

Læs mere om undersøgelsen på Helsedebatten og Healthandscience

For lidt D-vitamin øger dødeligheden

Det er langt fra første gang, at D-vitamin kommer i fokus. I 2014 viste en stor dansk undersøgelse med 100.000 danskere involveret, at personer med lavt niveau af D-vitamin i blodet hyppigere udvikler dødelige sygdomme, end mennesker med normale niveauer. Studiet nævnte dog ikke noget omkring, hvordan man kunne undgå den øgede dødelighed. [3]

 

Skal vi tilsætte D-vitamin i vores fødevarer eller giver det falsk tryghed?

Tidligere undersøgelser viser, at danskerne generelt er meget skeptiske overfor berigede fødevarer. Ifølge overlæge, Henrik Hey, er berigelse af fødevarer som bl.a. mælk, dog ikke løsningen til at imødekomme danskernes mangel på det vigtige vitamin, idet D vitamin i mælk, ifølge ham, giver falsk tryghed. Dette har han tidligere begrundet med, at det slet ikke dækker det daglige behov. Mælk, beriget med d-vitamin, indeholder ca. 0,75 mikrogram per 100 mL. Det betyder, at de danskere, der drikker en halv liter mælk dagligt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, vil indtage 3,75 mikrogram d vitamin. Det skønnede daglige behov ligger cirka ti gange højere. Tidligere undersøgelser fra Sygehus Lillebælt, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, viser, at cirka 40 procent af den voksne danske befolkning ligger på niveauer under 50 nmol/l i blodet.  [4]

 

Danner vi D-vitamin om vinteren?

Svaret er enkelt, nej. Først og fremmest er det meget svært at få nok D-vitamin igennem maden. Ydermere er mængden af sol på på vores krop for lille i de mørke tider. Hvis man vil danne tilstrækkeligt D-vitamin vha. solen, så skal man mindst 3 gange om ugen opholde sig i solen iført en T-shirt og shorts, uden anvendelse af solcreme. Det er et faktum at, hvis du bærer solcreme, hele din krop er dækket af tøj eller at UV indekset er 2 eller lavere, så vil man ikke danne nok D-vitamin [5]. På en skyfri dag i Danmark ligger UV indekset på 1. Så selv hvis man opholdte udendørs sig i sommertøj, så ville man ikke danne nok D-vitamin.

Det er værd at kende sin hudtype, så man ved, hvor længe man skal opholde sig i solen for at få dannet nok D-vitamin. Det er muligt at beregne sin hudtype vha. dette link. Jeg vil tage mig selv som et eksempel: Om sommeren ligger UV indekset ca. på 7 ifølge DMI [6], min hudtype er ifølge linket 4 – det vil sige, at jeg skal opholde mig i solen i 20-30 minutter, ubeskyttet vel og mærke.

 

D-vitamin tilskud om vinteren

Det korte svar er, ja. Med alt den viden, der er til rådighed, så er det svært at komme uden om et tilskud. Nedsat dødelighed, nedsat antal sygedage, forebygge træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler osv. Jeg mener, at den mest effektive måde at få D-vitamin på er ved at tage et dagligt tilskud af D-vitamin i olieopløsning. D-vitamin er fedtopløseligt, så derfor skal det opløses i olie, fx olivenolie, for at blive optaget af kroppen.

 

Klik her for at søge på D-vitamin i olivenolie.

 

[1] Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data

[2] https://ing.dk/artikel/britisk-undersoegelse-d-vitamin-foedevarer-forebygger-sygdomme-194054

[3] https://ing.dk/artikel/stor-dansk-undersoegelse-lidt-d-vitamin-oeger-doedeligheden-172371

[4] http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/d-vitamin-maelk-giver-falsk-tryghed/

[5] https://www.gbhealthwatch.com/Did-you-know-Get-VitD-Sun-Exposure.php

[6] https://www.dmi.dk/vejr/sundhedsvejr/uv-indeks/uv-indeks-i-hele-verden/

Fy for den lede kolesterol

Kolesterol har længe været kædet sammen med åreforkalkning som kan lede til blodpropper og slagtilfælde.

Der er for alvor pustet liv i diskussionen om hvorvidt kolesterol er skadeligt eller ej og om vi bør anvende kolesterolsænkende medicin. Mere end 10% af Danmarks befolkning er i skrivende stund forbrugere af statiner (kolesterolsænkende lægemidler) og nogle læger mener endda, at dette tal er for lavt. [1]

Ifølge Hjerteforeningens forskningschef, Gunner Gislarson, så behandles alt for få danskere med statiner. Forhøjet kolesterol har længe været kædet sammen med en øget risiko for blodpropper i hjertet. Personer med forhøjet kolesterol kan imidlertid ikke mærke, at de har for meget kolesterol i blodbanen, og derfor bør man behandle forebyggende. Dog kan det være grænseoverskridende at tage medicin, når man føler sig rask. ”Det er svært at erkende, at selv om du ikke føler dig syg, så skal du behandles med medicin. Men kunsten er at få folk til at forstå, at vi vil bruge den her effektive medicin for at undgå, at du bliver patient.” [2]

 

Modsat er der læger, der mener, at kolesterol er godt, selv det lede kolesterol. Læge Uffe Ravnskov slog dette fast for nyligt i et debatindlæg til Politiken d. 24 Januar. Han skrev bl.a.: ” mennesker med højt LDL-kolesterol (det onde), som har passeret de 60, lever længere end mennesker med normalt eller lavt LDL.” Her henviser han til en artikel, der bygger på en analyse af 19 studier, hvor man fulgte mere end 68.000 raske, ældre mennesker i adskillige år efter at have målt deres kolesteroltal. Konklusionen var, at størstedelen af deltagerne havde fordel af det lede kolesterol og der var ingen indikation af, at det lede kolesterol var farligt. [3]

Hvem har ret? Det må fremtidig forskning vise, men indtil da må vi forsøge at tage vores forhåndsregler: Motionere, spise mere vegetarisk og mindre mættet fedt.

 

Hvordan virker statiner?

Statiner virker ved at sænke mængden af kolesterol i blodet, herunder det lede kolesterol, de såkaldte LDL-partikler. Hvad rigtig mange glemmer er, at statiner også sænker mængden af det gode kolesterol, HDL-partikler, som er livsvigtige, da denne form for kolesterol ”rydder op” i dit blod. Herudover blokerer statiner kroppens evne til at danne Coenzym Q10. Q10 er med til at skabe  energi (ATP) i samtlige celler i kroppen. Når man blokerer kolesteroldannelsen med statiner risikerer man, at coenzym Q10-niveauet i kroppen sænkes. [4]

Q10 er et naturstof som findes naturligt i kroppen og som vi selv er i stand til at danne igennem hele livet. Dog falder vores evne til at danne Q10 med alderen og nedgangen starter allerede ved 20 års alderen. Allerede før vi er 30 år er vores evne til danne Q10 faldet med omkring 25 %. [5]

 

Q10 og statiner

Muskelsmerter er en af de mest normale bivirkninger som følge af statiner. Man vil også føle denne smerte som ømhed, træthed eller svaghed i musklerne. Denne smerte kan være mild, men kan også blive så voldsom, at det begrænser patienter i deres daglige aktiviteter. [6] Forskere har spekuleret i, om disse bivirkninger ville kunne forebygges med et dagligt tilskud af Q10. Man ved fra et tidligere studie med fibromyalgi patienter, at muskelsmerter kunne forebygges med et dagligt tilskud af højkvalitet Q10 i olieformulering. [7]

 

Hvad er Q10 ellers godt for?

Det kan bl.a. nævnes, at Q10 er godt for ens energiniveau, sædkvalitet og udholdenhed. Jeg vil dog nøjes med at linke videre til en rigtig god artikel fra Helsedebatten, som tidligere har skrevet om en række fordele ved Q10-tilskud. [8] Klik her.

 

Hvilket tilskud Q10 er godt?

Der findes mange forskellige Q10-tilskud på hylderne hos Matas og helsekostforretningerne og det er svært at finde ud af, hvilke der er gode. Personligt foretrækker jeg Bio-qinon 30 mg fra Pharma Nord. Dette produkt har været anvendt i flere store forskellige studier, blandt andet Qsymbio og kisel10 og har derfor en høj grad af troværdighed.

 

Referencer

[1] Statens Serum institut

[2] http://www.fyens.dk/indland/Professor-Mange-lukker-oejnene-for-kolesterol-problem/artikel/3114628

[3] http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5801828/Det-onde-kolesterol-er-i-virkeligheden-godt

[4] https://heartuk.org.uk/health-and-high-cholesterol

[5] https://www.pharmanord.dk/produkter/bio-qinon-q10-30-mg

[6] http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/high-blood-cholesterol/in-depth/statin-side-effects/art-20046013

[7] http://sund-forskning.dk/artikler/stor-forbedring-med-q10-til-fibromyalgipatienter/

[8] http://www.helse.dk/helsedebatten/de-mange-fordele-ved-at-tage-q10-tilskud/

B12 – et undervurderet vitamin

Aktiv B12 vitamin er vigtig for at undgå blodmangel, træthed, neuropathy (nerveskader) osv. Vegetarer og veganere kan nemt komme i underskud.

Vitamin B12 findes kun i animalske produkter og derfor kan vegetarer og veganere nemt komme i underskud af dette vitamin.

Dog er den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12, at man mangler et stof kaldet “intrinsic factor”. Denne faktor er vigtig for at B12 kan absorberes i tarmen.

Optagelse af B12 fra tarmen
Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Som nævnt er intrinsic factor vigtig for optagelsen af B12.

Blodmangel
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

B12 i forskellige former
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.

Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle  B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse og virkning på nervesystemet.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange effekter af Vitamin B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

Kliniske manifestationer og symptomer

  • Træthed, hjertebanken
  • Anæmi (Blodmangel)
  • Svimmelhed, åndenød
  • Svækket hukommelse
  • Nerveskader (Neuropati)
  • Hovedpine
  • Nedsat smagssans / appetitløshed
  • Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
  • Kronisk stress
  • Knogleskørhed

Hvem bør tage et tilskud af vitamin B12?

  • Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
  • Personer med perniciøs anæmi
  • Vegetarer og veganere
  • Personer med nerveskader og -smerter
  • Alkoholikere
  • Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
  • Personer med for lidt mavesyre
  • Rygere
  • Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
  • Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
  • Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge

Nu endelig et høj-dosis B12 produkt i Danmark
Mange danskere har længe søgt et B12 produkt med en rimelig styrke, og nogen har måttet gå til Tyskland for at købe et rimeligt B12 produkt. Nu kan man endelig købe 600 µg sugetablet i Danmark. Denne dosis er formentlig tilstrækkelig stor til at opretholde et normalt niveau af B12.

Klik her for at google mere om aktivt B12

Referencer
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.

Q10 sænker risikoen for demens

Q10 mangel er udbredt og mangel på dette vitaminlignende stof kan øge risikoen for demens.

Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba har i en ny undersøgelse anvendt data fra 6000 midaldrende japanere, hvor de for første gang har kunnet vise, at et lavt indhold af Q10 i blodet er stærkt knyttet til en forhøjet risiko for at udvikle demens.

Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på cognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens cognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

 

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne

Tidsskriftet Atherosclerosis, der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativt stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativt stress.

 

Andre mangler

Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

 

Read more

Glucosamin mod slidgigt er effektivt – som lægemiddel vel og mærke

Smerter i knæet som følge af slidgigt kan behandles effektivt med glucosaminsulfat, ifølge en ekspertgruppe, som har gennemgået litteraturen på området. Dog er det kun i lægemiddelkvalitet, at glucosamin har en effekt.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår grundig informering af patienten om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig, hvis patienten er overvægtig, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

 

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion ved slidgigt, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis gør behandling med glucosaminsulfat næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Klik her for søge mere om glucosaminsulfat mod slidgigt

Reference
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.