Prædiabetikere har gavn af magnesiumtilskud

Magnesium findes i rimelig høje koncentrationer i havregryn

D. 27. april 2015 bragte magasinet ”Diabetes and metabolism” resultatet af en undersøgelse, hvor mænd og kvinder med lave niveauer af magnesium og med diagnosen prædiabetes blev undersøgt. Det viste sig, at dem, der fik magnesiumtilskud, kunne forbedre deres glykæmiske status.
Studiet inkluderede 116 deltagere mellem 30 til 65 år med nylig diagnosticerede prædiabetes og med et indhold af magnesium i blodet på 1,8 milligram per deciliter (mg/dL) eller mindre. Deltagerne blev anbefalet at følge en kostplan samt nogle fysiske retningslinjer igennem hele forsøget, således at et troværdigt resultat kunne opnås. Dem, der fik magnesium, fik en daglig dosis på 382 milligram i fire måneder, mens de restende deltagere fik en såkaldt kontrolopløsning. En kontrolopløsning (placebo) indeholder ikke noget magnesium. En række faktorer blev vurderet i starten og slutningen af studiet, herunder kroppens indhold af magnesium og blodsukkerniveauer.

Forskerne bag studiet kunne konkludere, at glukose og insulinresistens samt de farlige triglycerider blev signifikant reduceret hos de personer, der fik dagligt tilskud af magnesium. Sagt med andre ord, du kan nedsætte din risiko for forhøjet kolesterol samt nedbringe risikoen for at udvikle rigtig diabetes.
”Den procentdel af deltager som forbedrede deres prædiabetiske status var signifikant højere hos dem, der fik magnesium klorid sammenlignet med dem i kontrolgruppen, som ikke fik magnesiumtilskud” udtaler Martha Rodriguez-Morán bag studiet. ”Vores resultater bakker op om hypotesen, at personer med prædiabetes og mangel på magnesium burde tage tilskud af magnesium for at nedbringe deres niveau af blodglukose og potentielt reducere risikoen for at prædiabetes bliver til diabetes.”

Hvor finder man magnesium?
Især kerner, mandler, nødder, frø, bønner og anden fuldkorn, avocado, kål og andre grønsager, mørk chokolade og tang. Desuden mejeriprodukter, frugt, bær, kød, fisk og havsalt.  Havregryn indeholder desuden meget magnesium. 100 g havregryn giver 200 mg magnesium.

Magnesium i mit liv
Jeg elsker havregryn og spiser det hver morgen og sikrer på den måde at jeg får lidt magnesium via kosten. Jeg spiser kun omkring 50 g havregryn hver morgen, og derfor får jeg kun omkring 100 mg magnesium den vej igennem. Da den anbefalede daglige tilførsel er 350 mg for mænd, så har jeg besluttet, at supplere med et tilskud magnesium og på den måde sikre, at jeg får den optimale dosis.

Læs evt mere om Magnesium tilskud

Referencer
http://www.lef.org/Newsletter/2015/5/Magnesium-supplements-reduces-glucose-insulin-triglycerides-in-prediabetic-men-and-women/Page-01?utm_source=eNewsletter_EZX500E&utm_medium=email&utm_term=Article&utm_content=Button&utm_campaign=2015Wk21
http://healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=271:magnesium-mg&catid=45:vitamin-og-mineral-guiden&Itemid=293&lang=da
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/magnesium.htm