Selen sænker risikoen for tarmkræft

Selen kan sænke risikoen for tarmkræft, siger forskning
Selen kan sænke risikoen for tarmkræft, siger forskning

Et nyere videnskabeligt studie bekræfter tidligere forskning der har vist, at en befolkningsgruppe med lave selenværdier har en øget risiko for at udvikle kræft i tarmen. Dette omvendte forhold mellem selen og tarmkræft ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Dokumenteret forebyggelse med Selen og Zink 

Tidligere forskning med selen og zink (Bio-Selen+Zink) har vist en 50% reduktion af polypper i tyktarmen, hvis forebyggende virkning 13 år senere var næsten uforandret på 40%. Polypper i tyktarmen kan være et forstadie til  kolorektal kræft.

Det nye studie er lavet af Dr David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, som er den totale mængde selen i blodet samt selenoprotein P (Sepp). Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af det selenholdige protein Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner

Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder

Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Nyt studie fjerner usikkerhed fra tidligere studie

Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen

Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

 

Referencer

Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. J Gastroenterol 2013;48(6):698-705.

Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Selens gen-regulerende effekt

Selen (Eng: selenium) er et spormineral som er vigtigt for vores immunforsvar. Forskning har i de senere år vist, at selen muligvis kan hæmme forskellige former for kræft heriblandt prostatakræft.

Et nyt hollandsk studie med tilskud af selen til prostata-cancerpatienter har vist, at selenindholdet nedregulerer de gener der er knyttet til dannelse af prostatakræft og dets metastaser i forhold til placebo. Derudover regulerer selen gener involveret i sårheling og inflammation.

Tidligere studier har peget på, at et tilstrækkeligt selenniveau kan beskytte mod en række kræftformer og især prostatakræft. Andre studier har peget på, at selen ikke hæmmer kræft. En hyppig forklaring på dette misforhold er, at det skyldes, at der har været anvendt L-selenomethionin, og at undersøgelsens deltagere i nogle studier ikke har manglet selen.

 

Lavt selenniveu i Europa

Vi ved at europæere generelt har lave selenniveauer, hvilket gør det relevant at interessere sig for selens betydning for kræftrisikoen, men i stedet for at lave endnu et studie magen til de tidligere, besluttede en gruppe forskere fra Holland og Tyskland sig for at søge mere indsigt i de mekanismer der ligger bag selenets påvirkning af kræftens biologi og andre af de områder, som selen påvirker i kroppen.

Mellem år 2007 og 2010 blev 281 mænd undersøgt for mulig deltagelse i studiet. Ud af disse blev 23 mænd udvalgt til deltagelse. Selve undersøgelsen varede i fem uger, 12 i selengruppen og 11 i placebogruppen. Selengruppen fik 300 µg SelenoPrecise dagligt i fem uger.

 

Selens virkninger

Undersøgelsen viste, at selen var involveret i nedregulering af gener involveret i cellemigration, dvs. celler der spreder sig til og invaderer andet væv, bedre kendt som metastasering samt en ændret immunrespons. Selentilskud hæmmede også det, der kaldes epithelial-mesenchymal-overgangen (MET) som menes at indgå i etableringen og stabilisering af fjernereliggende metastaser ved at tillade, at kræftceller får egenskaber magen til epitelceller, som er blodkarenes overfladeceller, hvorved kræftcellerne får mulighed for at invadere fjerntliggende organer. Andre gener blev opreguleret af selen. Endvidere havde selen en sårhelende og anti-inflammatorisk effekt i prostata. Gruppen der fik selen fik øget deres serumselen fra 81 til 185 mcg/L.

Læs mere på Selenmangel.dk
Læs mere: Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Læs mere: Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Læs mere: Selenforbindelser kan stoppe cancer

 

Reference

DE Kok et al. A Short-Term Intervention With Selenium Affects Expression of Genes Implicated in the Epithelial-To-Mesenchymal Transition in the Prostate. Oncotarget 2017;8(6):10565-79

 

Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Paranødder er rige på selen, magnesium og calcium. En paranød indeholder 12 og 25 µg selen.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset faktor.

Europa har lavt indtag af selen

Jorden i Europa er generelt fattig på selen, og intensive dyrkningsmetoder har udpint jorden yderligere. Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et faldende indtag. Det anslås, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end myndighedernes anbefalinger, som er 55 mikrogram om dagen. I mange andre lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag gennem kosten flere hundrede procent højere og tæt på de 200 mikrogram, som deltagere har fået i adskillige forsøg.

Vidste du, at man tilsætter selen til landbrugsjorden i Finland, fordi myndighederne er klar over, at befolkningen mangler det vigtige mineral?

Vidste du at landmænd i årtier har givet deres husdyr tilskud med selen for at forebygge alvorlige mangelsygdomme, da sunde dyr er lig med en sund økonomi?

Organisk selengær har dokumenteret effekt

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med 46-63 % og reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.
Resultaterne af undersøgelsen var så epokegørende, at den blev stoppet før tid. Det skyldes, at man af hensyn til placebogruppen, der ikke fik tilskud med selengær, anså det for etisk uforsvarligt at fortsætte. Gad vide om resultaterne havde været endnu mere overbevisende, hvis studierne var forsat?

Tilskud med ren selenmethionion virker ikke – selengær indeholder mange vigtige forbindelser

Der henvises desværre ofte til det påkaldte SELECT studium, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk, som heller ikke har nogen gavlig effekt mod kræft, ifølge nyere forskning.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær. Det er næsten kriminelt ikke at anbefale selengær, når man nu kender til de mange gavnlige effekter.

Selenstatus har stor forebyggende effekt mod kræft

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere muterer og lettere spreder sig i kroppen.
Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Faktaboks: Selen får kræftceller til at begå selvmord og droppe spredning

De forskellige selenholdige proteiner modvirker to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene er kræftcellernes formidable evne til at danne nye blodkar under spredning. Det andet er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord kaldet apoptose. Det er en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.

Til kvinder: Forebyg brystkræft og øg chancerne for at overleve sygdommen

Der er også observeret en forskel i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske, længe før sygdommen viser sig. Da brystkræft i dag rammer én ud af ni danske kvinder, fortjener selen et fokus, der trænger igennem. Både i forebyggelsen og diverse kampagner.
Kvinder med brystkræft øger desuden deres chance for at overleve, hvis de før sygdommen har indtaget mere selen end kvinder, der kun har indtaget lidt selen gennem kosten. Dette er konklusionen af et svensk studie, hvor der deltog 3.146 kvinder med brystkræft.

Til mænd: Selen beskytter mod prostatakræft

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-håndkøbslægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram. Det svarer til to tabletter.

Selen styrker kroppens immunforsvaret

Forskere fra Københavns Universitet har udført et nyere studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ved modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder af nogle stoffer kaldet NKG2D, der overaktiverer, forvirrer og udmatter immunforsvaret, og på sigt medvirker til kroppens sammenbrud.
Ifølge de danske forskere modvirker selenforbindelsen methylselenol både den uhæmmede produktion NKG2D og den sygelige transport i blodbanen.

Sådan beskytter selen mod kræftfremkaldende stoffer

De fleste kræftfremkaldende stoffer har det fællestræk, at de enten optræder som frie radikaler eller foranlediger kroppen til at danne frie radikaler. De frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan beskadige cellernes dna.
I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres dna mod frie radikaler. Andre selenforbindelser neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv. Og selenforbindelsen selenoprotein P kan reparere dna skader og dermed forhindre, at cellerne udvikles til kræftceller.

Faktaboks: Selens seks mekanismer mod kræft

  • Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparerer dna skader
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret

 

Vil du læse mere om organisk selengær?

 

Referencer

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.

Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.

Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Skjoldbruskkirtlen har brug for mineralet selen for at kunne opretholde et normalt skofskifte

 

Omkring en halv million danskere har problemer med et for lavt stofskifte og de fleste er ikke klar over det. Hvis du har oplevet problemer med træthed, topmave, humørsvingninger, koncentrationsbesvær og ofte i løbet af dagen hungrer efter chokolade, slik, kaffe eller andre stimulanser, så er kan det være, at du har problemer med stofskifte. Men hvordan kan man vide, om man fejler noget og hvad er symptomerne på for lavt stofskifte? Listen er lang og ses nedenfor

 

Symptomer på for lavt stofskifte

  • Ekstrem træthed
  • Koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse. (Forveksles ofte med alderdomssvækkelse hos ældre, der ikke har andre symptomer)
  • Kuldskærhed
  • Langsom puls
  • Gener fra muskler og led
  • Nedsat appetit
  • Vægtstigning
  • Opsvulmet hals/hoved
  • Slap, tør hud, hårtab og flossede negle
  • Forstoppelse
  • Øresusen
  • Hæs og dyb stemme
  • Uregelmæssig menstruation
  • Nedsat lyst til sex
  • Modløshed og tendens til depression
  • Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

 

Kost og livsstil

Vores kost og livsstil spiller en stor rolle for stofskiftet. Fødevarekvaliteten er ikke hvad den har været, og mange af os lider mere eller mindre af kronisk stress eller følgevirkninger af traumer, som belaster binyrerne. Dette kan påvirke stofskiftet, da hormonkirtlerne indgår i et tæt samarbejde, og ubalancer det ene sted kan medføre ubalancer de andre steder.

Det vise sig, at mangel på ét eller flere essentielle næringsstoffer som selen, chrom, magnesium, C-vitamin og Q10 kan have katastrofale følger for stofskiftet, og at relevante tilskud kan gøre en afgørende forskel.

 

Årsager til for lavt stofskifte

Der er mange årsager til for lavt stofskifte. Heriblandt:

  • Mangel på selen
  • For lidt eller for meget jod i kost og tilskud
  • Autoimmune reaktioner (Hashimotos sygdom )
  • Insulinresistens
  • Ubalancer i kønshormonerne
  • Miljømæssige forhold
  • Stress
  • Rygestop
  • Oxidativ stress
  • Arvelige disponeringer
  • Visse lægemidler(for eksempel Lithium og Amiodaron )
  • Operation i skjoldbruskkirtlen eller behandling med radioaktivt jod for forhøjet stofskifte eller struma.
  • Røntgen kontrastmidler
  • Virusinfektion i skjoldbruskkirtlen (ofte forbigående)
  • Glutenoverfølsomhed. Ses ofte ved Hashimotos.

Selen er særdeles afgørende for stofskiftet, da skjoldbruskkirtlen indeholder store koncentrationer af mineralet.

Selen beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress

Skjoldbruskkirtlen er en meget aktiv kirtel, der gennemstrømmes af omkring fem liter blod i timen. Det betyder, at skjoldbruskkirtlen udsættes for en del oxidativ stress forårsaget af frie radikaler, der blandet andet er biprodukter fra vores egen vejrtrækning, og ikke mindst kan øges af stress, alkohol, medicin, kviksølv og andre miljøgifte. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som angriber vores egne celler og forvolder skader på kryds og tværs i kroppen.

 

Hvor og hvordan får vi nok selen?

Som nævnt så spiller Selen en afgørende rolle for skjoldbruskkirtlen og stofskiftet på flere fronter.

De bedste kilder til selen er fisk, skaldyr, indmad og paranødder. Danskernes gennemsnitlige selenindtag er faldet inden for de sidste 50 år – især på grund af ændrede spisevaner og udpining af jorden.

De officielle daglige anbefalinger for selenindtag er i Danmark sat op til 55 mikrogram. Men for det første er der mange, der får mindre, og for det andet er der mange forskere, som anbefaler et dagligt indtag på 100-200 mikrogram. Anbefaling af højere doser selen – det vil sige mere end 100 mikrogram daglig – kan dog kun ske som lægemiddel, hvor SelenoPrecise er det eneste produkt, som er registreret i Danmark til forebyggelse og behandling af selenmangel. Der er samtidig dokumentation for, at selenindholdet i denne selengær er stabilt, og at knap 89 % bliver optaget i kroppen, hvilket er virkelig godt.

Klik her, hvis du vil læse mere om stofskifte og selen

Selenforbindelser kan stoppe cancer

Selen kan stoppe cancer. Selenoprecise indeholder demethylerede selenforbindelse, som har vist sig at være mest effektive i kræftbehandling
Selen kan stoppe cancer. Selenoprecise indeholder demethylerede selenforbindelse, som har vist sig at være mest effektive i kræftbehandling

Danske forskere fra Københavns Universitet har i en ny videnskabelig undersøgelse påvist, at methylerede selenforbindelser kan regulere kroppens immunforsvar så det bedre kan bekæmpe visse kræftformer. Disse selenforbindelsefindes i visse fødevarer som hvidløg og broccoli, men også i selenpræparatet SelenoPrecise.

 

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er,at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

 

Det immunhæmmende stof NKG2D

Omsætningen af forskellige organiske-og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøjereguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som hæmmer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock,virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser, der omsættes til selenselenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

 

SelenoPrecise

Det er her et præparat som SelenoPrecise kommer ind i billedet, idet det indeholder demethylerede selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. I Danmark er lægemidlet selenoPrecise det eneste præparat der er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel og som derfor må anbefales i en dosering på 200 µgdagligt.

 

Selens virkningsmekanismer

Selen bekæmper primært kræft af toveje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærkes selenets virkninger på kræft af konventionel kemoterapi.

 

Tilskud nødvendigt

Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at SELECT-studiet fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning modkræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskerne er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

 

Referencer.

Hagemann-Jensen M, et al. The SeleniumMetabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands ThatTrigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. JBiol Chem. 2014;289(45):31576-90.

Weekley CM, et al. Uptake,distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancercells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry.2011;50(10):1641-50.