Selens gen-regulerende effekt

Selen (Eng: selenium) er et spormineral som er vigtigt for vores immunforsvar. Forskning har i de senere år vist, at selen muligvis kan hæmme forskellige former for kræft heriblandt prostatakræft.

Et nyt hollandsk studie med tilskud af selen til prostata-cancerpatienter har vist, at selenindholdet nedregulerer de gener der er knyttet til dannelse af prostatakræft og dets metastaser i forhold til placebo. Derudover regulerer selen gener involveret i sårheling og inflammation.

Tidligere studier har peget på, at et tilstrækkeligt selenniveau kan beskytte mod en række kræftformer og især prostatakræft. Andre studier har peget på, at selen ikke hæmmer kræft. En hyppig forklaring på dette misforhold er, at det skyldes, at der har været anvendt L-selenomethionin, og at undersøgelsens deltagere i nogle studier ikke har manglet selen.

 

Lavt selenniveu i Europa

Vi ved at europæere generelt har lave selenniveauer, hvilket gør det relevant at interessere sig for selens betydning for kræftrisikoen, men i stedet for at lave endnu et studie magen til de tidligere, besluttede en gruppe forskere fra Holland og Tyskland sig for at søge mere indsigt i de mekanismer der ligger bag selenets påvirkning af kræftens biologi og andre af de områder, som selen påvirker i kroppen.

Mellem år 2007 og 2010 blev 281 mænd undersøgt for mulig deltagelse i studiet. Ud af disse blev 23 mænd udvalgt til deltagelse. Selve undersøgelsen varede i fem uger, 12 i selengruppen og 11 i placebogruppen. Selengruppen fik 300 µg SelenoPrecise dagligt i fem uger.

 

Selens virkninger

Undersøgelsen viste, at selen var involveret i nedregulering af gener involveret i cellemigration, dvs. celler der spreder sig til og invaderer andet væv, bedre kendt som metastasering samt en ændret immunrespons. Selentilskud hæmmede også det, der kaldes epithelial-mesenchymal-overgangen (MET) som menes at indgå i etableringen og stabilisering af fjernereliggende metastaser ved at tillade, at kræftceller får egenskaber magen til epitelceller, som er blodkarenes overfladeceller, hvorved kræftcellerne får mulighed for at invadere fjerntliggende organer. Andre gener blev opreguleret af selen. Endvidere havde selen en sårhelende og anti-inflammatorisk effekt i prostata. Gruppen der fik selen fik øget deres serumselen fra 81 til 185 mcg/L.

Læs mere på Selenmangel.dk
Læs mere: Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Læs mere: Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Læs mere: Selenforbindelser kan stoppe cancer

 

Reference

DE Kok et al. A Short-Term Intervention With Selenium Affects Expression of Genes Implicated in the Epithelial-To-Mesenchymal Transition in the Prostate. Oncotarget 2017;8(6):10565-79

 

D-vitamin kan forebygge sygdomme

D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.
D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.

Ifølge en stor, engelsk undersøgelse kan vi blive ramt mindre af influenza og forkølelse, hvis der tilføjes D-vitamin i dagligdags fødevarer. Forsøget med næsten 11.000 personer viste, at samfundet ville kunne spare mange penge, forebygge dødsfald og reducerer risikoen for sygdomme som forkølelse og influenza. [1]

Hovedforskeren bag studiet udtalte i forbindelse med studiet: ”D-vitaminberigede fødevarer kan give faste, små indtag af D-vitamin, hvilket praktisk talt har udryddet alvorlig D-vitaminmangel i flere lande” [2]

Læs mere om undersøgelsen på Helsedebatten og Healthandscience

For lidt D-vitamin øger dødeligheden

Det er langt fra første gang, at D-vitamin kommer i fokus. I 2014 viste en stor dansk undersøgelse med 100.000 danskere involveret, at personer med lavt niveau af D-vitamin i blodet hyppigere udvikler dødelige sygdomme, end mennesker med normale niveauer. Studiet nævnte dog ikke noget omkring, hvordan man kunne undgå den øgede dødelighed. [3]

 

Skal vi tilsætte D-vitamin i vores fødevarer eller giver det falsk tryghed?

Tidligere undersøgelser viser, at danskerne generelt er meget skeptiske overfor berigede fødevarer. Ifølge overlæge, Henrik Hey, er berigelse af fødevarer som bl.a. mælk, dog ikke løsningen til at imødekomme danskernes mangel på det vigtige vitamin, idet D vitamin i mælk, ifølge ham, giver falsk tryghed. Dette har han tidligere begrundet med, at det slet ikke dækker det daglige behov. Mælk, beriget med d-vitamin, indeholder ca. 0,75 mikrogram per 100 mL. Det betyder, at de danskere, der drikker en halv liter mælk dagligt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, vil indtage 3,75 mikrogram d vitamin. Det skønnede daglige behov ligger cirka ti gange højere. Tidligere undersøgelser fra Sygehus Lillebælt, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, viser, at cirka 40 procent af den voksne danske befolkning ligger på niveauer under 50 nmol/l i blodet.  [4]

 

Danner vi D-vitamin om vinteren?

Svaret er enkelt, nej. Først og fremmest er det meget svært at få nok D-vitamin igennem maden. Ydermere er mængden af sol på på vores krop for lille i de mørke tider. Hvis man vil danne tilstrækkeligt D-vitamin vha. solen, så skal man mindst 3 gange om ugen opholde sig i solen iført en T-shirt og shorts, uden anvendelse af solcreme. Det er et faktum at, hvis du bærer solcreme, hele din krop er dækket af tøj eller at UV indekset er 2 eller lavere, så vil man ikke danne nok D-vitamin [5]. På en skyfri dag i Danmark ligger UV indekset på 1. Så selv hvis man opholdte udendørs sig i sommertøj, så ville man ikke danne nok D-vitamin.

Det er værd at kende sin hudtype, så man ved, hvor længe man skal opholde sig i solen for at få dannet nok D-vitamin. Det er muligt at beregne sin hudtype vha. dette link. Jeg vil tage mig selv som et eksempel: Om sommeren ligger UV indekset ca. på 7 ifølge DMI [6], min hudtype er ifølge linket 4 – det vil sige, at jeg skal opholde mig i solen i 20-30 minutter, ubeskyttet vel og mærke.

 

D-vitamin tilskud om vinteren

Det korte svar er, ja. Med alt den viden, der er til rådighed, så er det svært at komme uden om et tilskud. Nedsat dødelighed, nedsat antal sygedage, forebygge træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler osv. Jeg mener, at den mest effektive måde at få D-vitamin på er ved at tage et dagligt tilskud af D-vitamin i olieopløsning. D-vitamin er fedtopløseligt, så derfor skal det opløses i olie, fx olivenolie, for at blive optaget af kroppen.

 

Klik her for at søge på D-vitamin i olivenolie.

 

[1] Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data

[2] https://ing.dk/artikel/britisk-undersoegelse-d-vitamin-foedevarer-forebygger-sygdomme-194054

[3] https://ing.dk/artikel/stor-dansk-undersoegelse-lidt-d-vitamin-oeger-doedeligheden-172371

[4] http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/d-vitamin-maelk-giver-falsk-tryghed/

[5] https://www.gbhealthwatch.com/Did-you-know-Get-VitD-Sun-Exposure.php

[6] https://www.dmi.dk/vejr/sundhedsvejr/uv-indeks/uv-indeks-i-hele-verden/