Glucosamin mod slidgigt er effektivt – som lægemiddel vel og mærke

Smerter i knæet som følge af slidgigt kan behandles effektivt med glucosaminsulfat, ifølge en ekspertgruppe, som har gennemgået litteraturen på området. Dog er det kun i lægemiddelkvalitet, at glucosamin har en effekt.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår grundig informering af patienten om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig, hvis patienten er overvægtig, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

 

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion ved slidgigt, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis gør behandling med glucosaminsulfat næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Klik her for søge mere om glucosaminsulfat mod slidgigt

Reference
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

 

Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Tabletter med D-vitamin er ligeså god en kilde til vitaminet som en omgang sollys. Fisk er også en kilde til D-vitamin men er ikke lige så effektiv og sikker.

Ifølge en nyere undersøgelse mangler 43 % af danskerne D-vitamin. Sundhedsmagasinet, DRs nye sundhedsprogram, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Programmet dokumenterede at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen. Desuden blev det demonstreret at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt. Hvad er måske er overraskende ved programmet er, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

 

Kort om Vitamin-D
Vitamin D er et fedtopløseligt prohormon som bliver produceret i huden når vi bliver udsat for sollys. Vitaminet er essentielt for vores helbred og har en effekt på mere end 200 gener i vores krop. D-vitamin har mange sundhedsfordele heriblandt vedligeholdelse af sunde knogler og tænder. Uden D-vitamin kan kroppen ikke optage den kalk (calcium) vi indtager via kosten. Desuden spiller vitaminet en rolle i insulin sekretionen og er med til at fremme et sundt immunforsvar. Videnskabelige studier peger desuden på, at D-vitamin også er med til at sikre et normalt blodtryk og et sundt hjerte.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vores blod indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter. Der er forskellige symptomer på D-vitaminmangel heriblandt træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre mere alvorlige følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med mangel på D-vitamin øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag Sundhedsmagasin designet et interessant eksperiment, hvor de ønskede at undersøge effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra Spies rejsebureau over en periode på 14 dage.

Klik her for se et kort uddrag af udseendelsen:

 

Mange deltagere manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev søsat, fik deltagerne målt deres niveau af vitaminet. Ud af 37 deltagere havde 16 et lavt D-vitaminniveau der lå under den officielle grænseværdi på 50 nmol/L. Disse 16 blev inddelt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 300 g fed fisk om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden.

Vitaminpiller var ligeså effektivt som solen
Eksperimentet viste, at alle tre forsøgsgrupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en delt førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Solgruppens deltagere var udstyret med lysfølsomme ure og i gennemsnit fik deltagerne 30 timers sol om ugen. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en af deltagerne fra solgruppen ikke viste nogen forbedring af D-vitaminniveauet. Dette kunne måske skyldes, at denne person har været tildækket, opholdt sig i skyggen eller måske har anvendt en kraftig solcreme.

 

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

 

Kommentar til vitaminpillen i eksperimentet

I udsendelsen anvendte deltagerne en D-vitamin tablet. Selvom denne vitaminpille gav ligeså gode resultater som solen, så var det et bemærkelsesværdigt valg af brand set ud fra et farmaceutisk perspektiv. D-vitamin er som tidligere nævnt et fedtopløseligt stof som skal være i kontakt med fedt for at kunne blive opløst og dermed blive optaget effektivt af kroppen. Man kunne formentlig have opnået endnu bedre resultater i vitaminpillegruppen hvis man havde valgt D-vitamin i en olieopløsning. Kapsler med eksempelvis olivenolie er at foretrække, da olien fremmer optagelsen af D-vitamin i kroppen. På den måde er effekten ikke afhængig af, at man spiser tilskuddet sammen med et fedtholdigt måltid. Desuden var doseringen i vitaminpillerne på 10 µg, hvilket er en meget lav dosis.

 

Tilskud af D-vitamin er god for sundhedsøkonomien
I udsendelsen blev D-vitamin eksperten og overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er et stort beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

 

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måder at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis intensitet for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

 

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin. Det er dog de færreste danskere der drikker en liter mælk om dagen, så det kan virke mere bekvemt at tage et vitamintilskud til maden.

 

Se hele udsendelsen her: https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet

Klik her for at søge mere om bioaktivt D-vitamin

 

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel.

D-vitamin i kapselform og opløst i olie for bedre optagelighed.

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel ifølge en dansk undersøgelse af 2.500 nyfødte. I undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, fremgår det at halvdelen af de nyfødte mangler D-vitamin.

Testen er taget fra navlestrengen efter fødslen.  Det anbefales i Danmark alle gravide at indtage 10 mikrogram om dagen, men denne undersøgelse tyder på, at dette langt fra er tilstrækkeligt til at dække mor og barn.

Der er stor forskel på kvaliteten af de vitaminer man kan købe og det er vigtigt at holde for øje om kroppen kan optage D-vitaminet i det kosttilskud man vælger.

D-vitamin er fedtopløseligt fra naturens side og der findes gode tilskud som kan købes i netop denne form.

Læs mere om D-vitamin

Referencer

Undersøgelsen er en del af Odense Universitetshospitals Børnekohorte, hvor man følger 2.500 gravide og deres børn i 18 år.

Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Paranødder er rige på selen, magnesium og calcium. En paranød indeholder 12 og 25 µg selen.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset faktor.

Europa har lavt indtag af selen

Jorden i Europa er generelt fattig på selen, og intensive dyrkningsmetoder har udpint jorden yderligere. Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et faldende indtag. Det anslås, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end myndighedernes anbefalinger, som er 55 mikrogram om dagen. I mange andre lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag gennem kosten flere hundrede procent højere og tæt på de 200 mikrogram, som deltagere har fået i adskillige forsøg.

Vidste du, at man tilsætter selen til landbrugsjorden i Finland, fordi myndighederne er klar over, at befolkningen mangler det vigtige mineral?

Vidste du at landmænd i årtier har givet deres husdyr tilskud med selen for at forebygge alvorlige mangelsygdomme, da sunde dyr er lig med en sund økonomi?

Organisk selengær har dokumenteret effekt

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med 46-63 % og reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.
Resultaterne af undersøgelsen var så epokegørende, at den blev stoppet før tid. Det skyldes, at man af hensyn til placebogruppen, der ikke fik tilskud med selengær, anså det for etisk uforsvarligt at fortsætte. Gad vide om resultaterne havde været endnu mere overbevisende, hvis studierne var forsat?

Tilskud med ren selenmethionion virker ikke – selengær indeholder mange vigtige forbindelser

Der henvises desværre ofte til det påkaldte SELECT studium, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk, som heller ikke har nogen gavlig effekt mod kræft, ifølge nyere forskning.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær. Det er næsten kriminelt ikke at anbefale selengær, når man nu kender til de mange gavnlige effekter.

Selenstatus har stor forebyggende effekt mod kræft

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere muterer og lettere spreder sig i kroppen.
Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Faktaboks: Selen får kræftceller til at begå selvmord og droppe spredning

De forskellige selenholdige proteiner modvirker to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene er kræftcellernes formidable evne til at danne nye blodkar under spredning. Det andet er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord kaldet apoptose. Det er en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.

Til kvinder: Forebyg brystkræft og øg chancerne for at overleve sygdommen

Der er også observeret en forskel i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske, længe før sygdommen viser sig. Da brystkræft i dag rammer én ud af ni danske kvinder, fortjener selen et fokus, der trænger igennem. Både i forebyggelsen og diverse kampagner.
Kvinder med brystkræft øger desuden deres chance for at overleve, hvis de før sygdommen har indtaget mere selen end kvinder, der kun har indtaget lidt selen gennem kosten. Dette er konklusionen af et svensk studie, hvor der deltog 3.146 kvinder med brystkræft.

Til mænd: Selen beskytter mod prostatakræft

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-håndkøbslægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram. Det svarer til to tabletter.

Selen styrker kroppens immunforsvaret

Forskere fra Københavns Universitet har udført et nyere studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ved modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder af nogle stoffer kaldet NKG2D, der overaktiverer, forvirrer og udmatter immunforsvaret, og på sigt medvirker til kroppens sammenbrud.
Ifølge de danske forskere modvirker selenforbindelsen methylselenol både den uhæmmede produktion NKG2D og den sygelige transport i blodbanen.

Sådan beskytter selen mod kræftfremkaldende stoffer

De fleste kræftfremkaldende stoffer har det fællestræk, at de enten optræder som frie radikaler eller foranlediger kroppen til at danne frie radikaler. De frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan beskadige cellernes dna.
I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres dna mod frie radikaler. Andre selenforbindelser neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv. Og selenforbindelsen selenoprotein P kan reparere dna skader og dermed forhindre, at cellerne udvikles til kræftceller.

Faktaboks: Selens seks mekanismer mod kræft

  • Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparerer dna skader
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret

 

Vil du læse mere om organisk selengær?

 

Referencer

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.

Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.

D-vitamin kan redde patienter med brystkræft

D-vitamin kan indtages som kostilskud for at sikre et optimalt helbred. Det er vigtigt, at tilskuddet har god optagelighed og er fremstillet under GMP forhold

Brystkræft bliver normalt inddelt i fire stadier. I stadie 1 er der enten ingen tumor fundet uden for brystet eller også er kræftcellerne meget små. I stadie 2 er kræftcellerne enten store eller også er kræftcellerne små men har spredt sig til de lokale lymfeknuder. I stadie 3 har kræften spredt sig til adskillige lymfeknuder men ikke til andre organer. I stadie 4 har kræften spredt sig til andre organer.

Til dato er der ingen forskere, der har gennemført et randomiseret, kontrolleret studium med tilskud af D-vitamin og brystkræftoverlevelse af etiske årsager. Derfor har onkologer (læger, der arbejder med kræft) ikke haft kendskab til hvorvidt en øgning af D-vitamin (25(OH)D) ville øge changen for at overleve.

En gruppe forskere fra det katolske universitet i Korea har imidlertid fundet ud af, at hvis man har eller vedligeholder et D-vitamin niveau over 50 nmol/L, så forbedrer man sine chancer for at overleve brystkræft. De er den første forskergruppe til at måle D-vitamin status over tid og undersøge ændringer i D-vitamin niveauet hos kræftpatienter. De bekræftede, at der er en sammenhæng mellem niveauet af D-vitamin og brystkræft.
Retrospektivt undersøgte forskerne medicinske journaler fra 491 koreanske kvinder med brystkræft som alle blev diagnosticeret ved St. Vincent hospitalet mellem januar 2000 og december 2008. Alle disse kvinder fik målt deres D-vitamin før de fik foretaget deres operation og disse kvinder fik efterfølgende målt deres d-vitamin mindst en gang om året. Forskerne fulgte kvinderne i 4 år og klassificerede kvinderne til at mangle D-vitamin hvis deres niveau var mindre end 50 nmol/L. Deres niveauer var omvendt tilstrækkelige hvis de havde mere end 50 nmol/L d-vitamin i deres blod. Resultaterne for patienterne i stadie 3 var bemærkelsesværdige.
Forskerne kunne se ud fra deres resultater, at de kvinder, der i begyndelsen havde for lidt d-vitamin i deres blod, kunne øge deres chancer for at overleve deres kræftsygdom ved at hæve deres niveauer til over 50 nmol/L. Faktisk var deres changer for at overleve ligeså stor som de kvinder, der hele tiden har haft et højt niveau af d-vitamin. Derimod var overlevelseschancerne dårligere for de kvinder, har hele tiden havde et lavt niveau af d-vitamin. De kvinder, der i begyndelsen havde et højt niveau af d-vitamin men efter 4 år havde et lavt niveau, havde også ringere chance for at overleve.

Forskerne konkluderede: ”Vores resultater demonstrerer at 25(OH)D statussen ved diagnosticeringen og ved 1-year-follow-up er signifikant associeret med overlevelsen af brystkræftpatienter. Disse resultater kan give grobund for at retfærdiggøre kliniske forsøg på at vedligeholde og forbedre patienters 25(OH)D status igennem D-vitamin tilskud eller livsstilsændringer, ikke kun før diagnosen men også efter operation, så man kan forbedre brystkræftpatienters overlevelse især for de patienter, der er i stadie 3 og 4 og for ældre personer. Der skal et større studie til for at bekræfte vores resultat.

Mangler vi D-vitamin i Danmark?
På helårsbasis er det ifølge overlæge, Henrik Hey, 40% af danskerne, som har værdier på mindre end 50 nmol/L og 15-20% af danskerne har alvorligt D-vitaminmangel, dvs. mindre end 25 nmol/L.

Han fortæller, at målinger taget i juni viser, at 37% af danskerne har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger om,  at værdierne skal være 50-65 nmol/L i blodet. Han mener, at niveauet bør være større end 75 nmol/L
Ifølge flere forskere, så skal vi have 17 gange mere d-vitamin end de officielle anbefalinger.

Søg mere om D-vitamin tilskud

Referencer
Lim et al, Asian Pac J Cancer Prev, 2015, 16(6), 2507-13
https://www.vitamindcouncil.org/blog/vitamin-d-may-be-associated-with-the-survival-of-breast-cancer-patients-09-2015/
http://medwatch.dk/Sygdom___Sundhed/article4706104.ece

Vigtig viden om dit stofskifte og selen

Skjoldbruskkirtlen har brug for mineralet selen for at kunne opretholde et normalt skofskifte

 

Omkring en halv million danskere har problemer med et for lavt stofskifte og de fleste er ikke klar over det. Hvis du har oplevet problemer med træthed, topmave, humørsvingninger, koncentrationsbesvær og ofte i løbet af dagen hungrer efter chokolade, slik, kaffe eller andre stimulanser, så er kan det være, at du har problemer med stofskifte. Men hvordan kan man vide, om man fejler noget og hvad er symptomerne på for lavt stofskifte? Listen er lang og ses nedenfor

 

Symptomer på for lavt stofskifte

  • Ekstrem træthed
  • Koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse. (Forveksles ofte med alderdomssvækkelse hos ældre, der ikke har andre symptomer)
  • Kuldskærhed
  • Langsom puls
  • Gener fra muskler og led
  • Nedsat appetit
  • Vægtstigning
  • Opsvulmet hals/hoved
  • Slap, tør hud, hårtab og flossede negle
  • Forstoppelse
  • Øresusen
  • Hæs og dyb stemme
  • Uregelmæssig menstruation
  • Nedsat lyst til sex
  • Modløshed og tendens til depression
  • Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

 

Kost og livsstil

Vores kost og livsstil spiller en stor rolle for stofskiftet. Fødevarekvaliteten er ikke hvad den har været, og mange af os lider mere eller mindre af kronisk stress eller følgevirkninger af traumer, som belaster binyrerne. Dette kan påvirke stofskiftet, da hormonkirtlerne indgår i et tæt samarbejde, og ubalancer det ene sted kan medføre ubalancer de andre steder.

Det vise sig, at mangel på ét eller flere essentielle næringsstoffer som selen, chrom, magnesium, C-vitamin og Q10 kan have katastrofale følger for stofskiftet, og at relevante tilskud kan gøre en afgørende forskel.

 

Årsager til for lavt stofskifte

Der er mange årsager til for lavt stofskifte. Heriblandt:

  • Mangel på selen
  • For lidt eller for meget jod i kost og tilskud
  • Autoimmune reaktioner (Hashimotos sygdom )
  • Insulinresistens
  • Ubalancer i kønshormonerne
  • Miljømæssige forhold
  • Stress
  • Rygestop
  • Oxidativ stress
  • Arvelige disponeringer
  • Visse lægemidler(for eksempel Lithium og Amiodaron )
  • Operation i skjoldbruskkirtlen eller behandling med radioaktivt jod for forhøjet stofskifte eller struma.
  • Røntgen kontrastmidler
  • Virusinfektion i skjoldbruskkirtlen (ofte forbigående)
  • Glutenoverfølsomhed. Ses ofte ved Hashimotos.

Selen er særdeles afgørende for stofskiftet, da skjoldbruskkirtlen indeholder store koncentrationer af mineralet.

Selen beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress

Skjoldbruskkirtlen er en meget aktiv kirtel, der gennemstrømmes af omkring fem liter blod i timen. Det betyder, at skjoldbruskkirtlen udsættes for en del oxidativ stress forårsaget af frie radikaler, der blandet andet er biprodukter fra vores egen vejrtrækning, og ikke mindst kan øges af stress, alkohol, medicin, kviksølv og andre miljøgifte. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som angriber vores egne celler og forvolder skader på kryds og tværs i kroppen.

 

Hvor og hvordan får vi nok selen?

Som nævnt så spiller Selen en afgørende rolle for skjoldbruskkirtlen og stofskiftet på flere fronter.

De bedste kilder til selen er fisk, skaldyr, indmad og paranødder. Danskernes gennemsnitlige selenindtag er faldet inden for de sidste 50 år – især på grund af ændrede spisevaner og udpining af jorden.

De officielle daglige anbefalinger for selenindtag er i Danmark sat op til 55 mikrogram. Men for det første er der mange, der får mindre, og for det andet er der mange forskere, som anbefaler et dagligt indtag på 100-200 mikrogram. Anbefaling af højere doser selen – det vil sige mere end 100 mikrogram daglig – kan dog kun ske som lægemiddel, hvor SelenoPrecise er det eneste produkt, som er registreret i Danmark til forebyggelse og behandling af selenmangel. Der er samtidig dokumentation for, at selenindholdet i denne selengær er stabilt, og at knap 89 % bliver optaget i kroppen, hvilket er virkelig godt.

Klik her, hvis du vil læse mere om stofskifte og selen

Kosttilskud fra USA virker ikke

Kosttilskud købt online har den seneste uge været et varmt emne på internettet. I mandags bragte ingeniøren en artiklen om, at kosttilskud fra USA ikke indeholdte, hvad der stod på etiketten. 80 % af de undersøgte kosttilskud indeholdt ingen spor af bl.a. ginkgo biloba, ginseng og rød solhat. Produkterne stammede fra de store butikskæder WalMart, Walgreens, Target og GNC og er butikkernes egne mærker (såkaldt private-label). Undersøgelsen viste desuden, at mange af kosttilskuddene var fyldt med ris, hvede, løg, bønner, gulerodeller gran. Produkterne fra de 4 US-kæder som nu er trukket tilbage. Problemet er sikkert endnu mere udbredt, da disse produkter kan være lavet til andre forhandlere under andre handelsnavne og man kan derfor endnu engang kun advare mod at købe produkter på nettet.

Kvalitet og sikkerhed

Når kunden ikke selv kan konstatere om produktet er af den rette type og kvalitet, så må der fortages kontrol af bl.a. det offentlige. I USA er kontrollen desværre til tider ret mangelfuld og den manglende kontrol gør det attraktivt at udskifte dyre ingredienser med billigere. Uden kontrol kan man være ret sikker på ikke at få det man tror man køber. I Danmark er producenter af kosttilskud og naturlægemidler underlagt kontrol af både Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, som er med til at sikre bedre sikkerhed og kvalitet. Fødevarestyrelsen herhjemme tjekker blandt andet om godkendte kosttilskud indeholder sundhedsskadelige stoffer samt om produkterne indeholder de rigtige ingredienser. Det giver en vis kontrol, men hvis man vil være sikker skal man vælge produkter som er produceret under samme vilkår som lægemidler. Det betyder at råvare og produktionfaciliteterne er kontrolleret efter nogle helt andre standarder en man behøver ved en ren kosttilskudsproduktion. Det kan være med til at sikre, at forbrugeren ikke køber katten i sækken, og blot kommer hjem med en kapsel med ris og ingen aktive ingredienser.

Allergi og snydefirmaer kan forekomme

Undersøgelsen fra USA viste som tidligere nævnt, at mange af de undersøgte kosttilskud indeholdte alt muligt, som ikke fremgik af produktbeskrivelsen. Når produkter indeholder ingredienser, som ikke fremgår af etiketten, så udsættes man for en unødig fare, da man kan risikere at indetage stoffer, som man ikke kan tåle. Et eksempel er firmaet Helse Danmark, som reklamere ret kraftigt på nettet, selv på de store dagblades hjemmesider forekommer de. For en almindelig forbruger ser det meget tilforladeligt ud og Helse Danmark lyder jo som noget man har hørt før. Men det er en fupfirma som ligger i Singapore, Sundhedsstyrelsen har forsøgt at stoppe firmaet ogforsendelserne, men de firmaet fortsætter med at lokke folk med slidgigt til at købe deres ulovlige. Firmaet har mange andre hjemmesider, bla. sawpalmetto.dk, curcumin.dk og ginkgobiloba.dk.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at manholder sig til danske butikker

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen udtalt, at hvis man er forbruger af kosttilskud, at man bør holde sig til danske butikker (herunder Matas og helsekostforretningerne) og undersøger producenternes hjemmesider, som sælger kosttilskud nærmere. Ved at undersøge produktionsvirksomhederne hjemmesider får man som forbruger mulighed for at se, hvem der driver seriøs forskning. Herhjemme kan bl.a.nævnes firmaerne Nycomed og Pharma Nord, hvor sidstnævnte har medvirket i nogle af de mest omtalte videnskabelig studier på kosttilskud der har været udført; Kisel10 og Qsymbio hedder undersøgelserne som viser næringsstofferneselen og Q10 evne til at reducere dødeligheden af hjertesygdomme,både hos raske men også hos svært hjertesyge.

Her kan du bl.a. finde listen over de registrerede kosttilskud i Danmark her

Læs mere om “kosttilskud kvalitet og kontrol udlandske webshops”

Referencer

https://s3.amazonaws.com/s3.documentcloud.org/documents/1532311/supplements.pdf
http://ing.dk/artikel/dtu-forsker-saadan-kan-vi-afsloere-svindel-med-kosttilskud-174015
http://ing.dk/artikel/kosttilskud-fyldt-med-alt-mulig-andet-end-der-staar-paa-etiketten-173956
Alehagen,U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U.(2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced aftercombined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-yearprospective randomized double-blind placebo-controlled trial amongelderly Swedish citizens. International Journal OfCardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.

Prædiabetikere har gavn af magnesiumtilskud

Magnesium findes i rimelig høje koncentrationer i havregryn

D. 27. april 2015 bragte magasinet ”Diabetes and metabolism” resultatet af en undersøgelse, hvor mænd og kvinder med lave niveauer af magnesium og med diagnosen prædiabetes blev undersøgt. Det viste sig, at dem, der fik magnesiumtilskud, kunne forbedre deres glykæmiske status.
Studiet inkluderede 116 deltagere mellem 30 til 65 år med nylig diagnosticerede prædiabetes og med et indhold af magnesium i blodet på 1,8 milligram per deciliter (mg/dL) eller mindre. Deltagerne blev anbefalet at følge en kostplan samt nogle fysiske retningslinjer igennem hele forsøget, således at et troværdigt resultat kunne opnås. Dem, der fik magnesium, fik en daglig dosis på 382 milligram i fire måneder, mens de restende deltagere fik en såkaldt kontrolopløsning. En kontrolopløsning (placebo) indeholder ikke noget magnesium. En række faktorer blev vurderet i starten og slutningen af studiet, herunder kroppens indhold af magnesium og blodsukkerniveauer.

Forskerne bag studiet kunne konkludere, at glukose og insulinresistens samt de farlige triglycerider blev signifikant reduceret hos de personer, der fik dagligt tilskud af magnesium. Sagt med andre ord, du kan nedsætte din risiko for forhøjet kolesterol samt nedbringe risikoen for at udvikle rigtig diabetes.
”Den procentdel af deltager som forbedrede deres prædiabetiske status var signifikant højere hos dem, der fik magnesium klorid sammenlignet med dem i kontrolgruppen, som ikke fik magnesiumtilskud” udtaler Martha Rodriguez-Morán bag studiet. ”Vores resultater bakker op om hypotesen, at personer med prædiabetes og mangel på magnesium burde tage tilskud af magnesium for at nedbringe deres niveau af blodglukose og potentielt reducere risikoen for at prædiabetes bliver til diabetes.”

Hvor finder man magnesium?
Især kerner, mandler, nødder, frø, bønner og anden fuldkorn, avocado, kål og andre grønsager, mørk chokolade og tang. Desuden mejeriprodukter, frugt, bær, kød, fisk og havsalt.  Havregryn indeholder desuden meget magnesium. 100 g havregryn giver 200 mg magnesium.

Magnesium i mit liv
Jeg elsker havregryn og spiser det hver morgen og sikrer på den måde at jeg får lidt magnesium via kosten. Jeg spiser kun omkring 50 g havregryn hver morgen, og derfor får jeg kun omkring 100 mg magnesium den vej igennem. Da den anbefalede daglige tilførsel er 350 mg for mænd, så har jeg besluttet, at supplere med et tilskud magnesium og på den måde sikre, at jeg får den optimale dosis.

Læs evt mere om Magnesium tilskud

Referencer
http://www.lef.org/Newsletter/2015/5/Magnesium-supplements-reduces-glucose-insulin-triglycerides-in-prediabetic-men-and-women/Page-01?utm_source=eNewsletter_EZX500E&utm_medium=email&utm_term=Article&utm_content=Button&utm_campaign=2015Wk21
http://healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=271:magnesium-mg&catid=45:vitamin-og-mineral-guiden&Itemid=293&lang=da
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/magnesium.htm

Rygere mangler Q10

Forskning har vist, at rygere kan have gavn af et tilskud af coenzym Q10

Cigaretrygning har en negativ virkning på kroppens antioxidant-reserver og på og kolesterol-stofskiftet, viser nyere forskning. Blandt andet falder blodets indhold af Q10 til samme niveau som ses hos syge mennesker, og kvinder rammes hårdere end mænd.

Et gruppe forskere har undersøgt blodets fedtindhold og mængden af Q10 fordelt på køn i en gruppe raske rygere og ikke-rygere.

Coenzym Q10 er en kraftig antioxidant som dannes i den trinvise proces, som blandt andet også danner kolesterol. Samtidig er Q10 en anvendelig biomarkør for oxidativt stress i kroppen.

Undersøgelsen omfattede 55 cigaretrygere (25 kvinder og 30 mænd) og 51 ikke-rygere (25 kvinder og 26 mænd) i aldersgruppen fra 21 til 45 år. De havde ingen kroniske sygdomme så som sukkersyge, intet alkoholmisbrug, og de var heller ikke fede.

Resultatet af undersøgelsen viste, at niveauet af Q10 var væsentligt lavere hos rygere, især hos kvinder, end deres ikke-rygende modparter. Kvindelige rygere havde også et lavere indhold af total kolesterol og herunder af åreforkalkningsfremmende forholdstal mellem HDL- og LDL-kolesterol end deres mandlige modparter. Indholdet af fedt i blodet var øget hos rygere uanset køn. Q10-indholdet i blodet var relativt mere forbundet med total- og LDL-kolesterol hos kvindelige rygere end hos mandlige rygere.

 

Resultater i procenter

Q10

Hos mandlige rygere faldt indholdet af Q10 i blodet med ca. 50 % if.t. ikke-rygere

Hos kvindelige rygere faldt indholdet af Q10 i blodet med ca. 67 % if.t. ikke-rygere

 

HDL-kolesterol

Hos mandlige rygere faldt indholdet af HDL-kolesterol i blodet med ca. 19 % if.t. ikke-rygere

Hos kvindelige rygere faldt indholdet af HDL-kolesterol i blodet med ca. 35 % if.t. ikke-rygere

 

Triglycerider (fedt i blodet)

Hos mandlige rygere steg indholdet af triglycerider i blodet med ca. 27 % if.t. ikke-rygere

Hos kvindelige rygere steg indholdet af triglycerider i blodet med ca. 20 % if.t. ikke-rygere

 

Det er først og fremmest oxideret kolesterol der er sundhedsfarligt, og Q10 er den primære antioxidant, der beskytter kolesterolet mod iltning. Undersøgelsen viste, at rygere kun var halvt så meget beskyttet som ikke-rygeremod at få deres kolesterol oxideret, netop fordi indholdet af Q10 i blodet falder.

Rygning er ikke overraskende usundt foralle, men denne undersøgelse tyder på, at de skadelige konsekvenserer større for kvinder end for mænd.

Klik her for at se mere om Q10 og kolesterol

Refencer

Al\u2013Bazi MM et al. Reduced coenzymeQ10 in female smokers and its association with lipid profile in ayoung healthy adult population. Arch Med Sci 2011;7,6:948-54.

Coenzym Q10 sænker risikoen for demens

Q10 mangel er udbredt og mangel på dette vitaminlignende stof kan øge risikoen for demens.

Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba har i en ny undersøgelse anvendt data fra 6000 midaldrende japanere, hvor de for første gang har kunnet vise, at et lavt indhold af Q10 i blodet er stærkt knyttet til en forhøjet risiko for at udvikle demens.

Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på cognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens cognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

 

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne

Tidsskriftet Atherosclerosis, der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativt stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativt stress.

 

Andre mangler

Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

Klik her for at se mere om Q10 og forebyggelse

 

Konklusion

Forskerne konkluderer, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt. Denne sammenhæng er stærkest hvis man ikke tidligere har haft et slagtilfælde. De slutter med at konkludere, at selv om deres resultat bør bekræftes af yderligere undersøgelser, tyder det på, at Q10 kunne være en betydningfuld faktor i forebyggelsen af demens.

 

Referencer

Yamagishi K, et al. Serum coenzyme Q10 and risk of disabling dementia: The Circulatory Risk in Communities Study (CIRCS). Atherosclerosis. 2014;237(2):400-3.

Momiyama Y. Serum coenzyme Q10 levels as a predictor of dementia in a Japanese general population. Atherosclerosis. 2014;237(2):433-4.